Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
OLAF HARALDSS ØN
Rusland fra den Kant. Eimund, heder det, levede ikke længe, og da han ingen
Arvinger efterlod, fulgte Ragnar ham med Jaroslavs tilladelse i Bestyrelsen af
hans Len. Da vi senere gjenfinde Brjatsheslavs Linje i Besiddelsen af Polotsk,
maa man antage, at Brjatsheslav selv efter Eimunds og Ragnars Død atter har
tiltraadt det, paany fordreven af Jaroslav: de russiske Annaler give her højst
ufuldstændige Oplysninger. Eimunds Fremtræden og Virksomhed i Rusland er
i flere Henseender merkelig. Den afgiver et nyt Exempel paa, hvorledes en nordisk
Vikingehøvding ogsaa i Vikingeperiodens sidste Tid skaffede sig Besiddelser
udenfor Fædrelandet, ligesom den og tildeels oplyser, hvorledes det gik til, da
det saakaldte rurikske Herredømme i Rusland oprettedes. Eimund førte den
hele Tid Titel af Konge, eller, som det af Slaverne udtaltes, Knjaz; da ogsaa de
russiske Fyrster selv førte denne Titel, saa seer man heraf paa det klareste, at
Tilstanden i Rusland endnu, og meget langt ned i Tiden, var omtrent som i Norge
paa Fylkeskongernes Tid: at Landet rimelig var deelt mellem flere Fylkeskonger,
med en Overkonge eller Storfyrst (Veliki Knjaz) i Spidsen1.
1 Se herom Eimunds Thaatt, i Fornm. S. V. S. 267—298. Uagtet denne Beretning aabenbart ej hører
til de ældste eller med Begivenhederne samtidige i vore Sagaer, og øjensynligt i Tidens Løb er forskjønnet,
indeholder den dog saa meget, der stemmer med de russiske Annaler, medens den paa samme Tid viser
sig ganske uafhængig af dem, at man ej kan tvivle paa at den hidrører fra Øjenvidner og Deel tagere i
Begivenhederne, navnlig nogle Islændinger, der i Fortællingen udtrykkeligt nævnes. Afvigelserne fra de russiske
Annalers korte og løse Beretninger ere ikke større, end at de meget godt kunne forklares og undskyldes.
Svjatopolk, der understøttedes af den polske Boleslav, kaldes i Sagaen Burislav, han er altsaa bleven
forvexlet med denne. Brjatsheslav (vendisk Vratislav) kaldes i Sagaen Vartilaf (d. e. Vartislav), og gjøres
til en Broder, ikke Brodersøn, af Jaroslav. Der omtales et Slag ved en Flod, Jaroslav skal have vundet,
og derpaa Belejringen af en Borg, hvor Svjatopolk kom til kort: her synes Slaget ved Ljubetsh 1015 og
Belejringen af Kijev 1018, hvilke Begivenheder begge foregik før Eimunds Ankomst, at have foresvævet
Sagaforfatteren: umuligt er det heller ikke at denne for saa vidt kan have taget fejl, som han lader Eimund
komme til Rusland 1018, medens det er meget muligt at han allerede er kommet 1015. Annalerne fortælle
endelig om en Sejr, Jaroslav vandt over Svjatopolk ved Alta, og lade denne dø i Landflygtighed, men vide
derimod igjen intet om at han faldt for Eimunds Haand. Sagaen lader Brjatsheslav dø 3 Aar efter
Forliget med Jaroslav, medens han ifølge de russiske Annaler ej døde førend 1044; dette kan vel forklares
saaledes, at Brjatsheslav tre Aar derefter, ja maaske tidligere, atter har maattet forlade Kijev. Dette er
nemlig meget muligt, om det end ikke omtales i de russiske Annaler, da disse paa dette Sted ere meget
korte og ufuldstændige. Det grændser endog næsten til Vished, naar man erindrer, hvad vi ovenfor (S. 26)
have paapeget, at der blandt de Underskrifter under et af Kong Knut den mægtige i Aaret 1026 i England
udstedt Gavebrev findes Navnet Wrytsleof dux strax i Førstningen, mellem Navnene paa Kongens
nærmeste Frænder eller besvogrede. Det var netop 4 Aar efter Aaret 1022, i hvilket vel Forliget mellem
Jaroslav og Brjatsheslav sluttedes; Wrytsleof er aabenbart en Forvanskning af Vratislav, der igjen er den
vendiske Form for «Brjatsheslav», og det ligger saaledes meget nær at antage hiin Wrytsleof for Brjatsheslav,
der paa den Tid, og maaske forjagen fra Rusland Aaret forud, opholdt sig hos Knut. Naar vi derhos læse
hos Florents af Worcester (ved 1028), at Jarlen Haakon Eriksson skulde egte en Datter af Knuts Syster
Gunnhild og den vendiske Kong Wyrtgeorn, kunne vi, som allerede bemerket, neppe undgaa at opstille
den Gisning, at Brjatsheslav havde egtet Knuts Syster, og at han saaledes ikke er nogen anden end hiin
«Wyrtgeorn Vendernes Konge». Thi «Wyrtgeorn» (Vortigern), med hvilket Navn Anglerne fra de tidligste
Tider af deres Ophold i England vare fortrolige — det er nemlig Navnet paa den britiske Konge, som ifølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>