Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS ENEVOLDS-HERREDØMME BEFÆSTET
125
60. Olafs Bestræbelser for Christendommen og Tog til Haalogaland.
Efter de oplandske Kongers Nederlag og Freden med Sverige havde Olaf
saaledes befæstet sit Herredømme i Viken og paa Oplandene, at hans Nærværelse
der ej længer var nødvendig, men han kunde atter vende tilbage til Throndhjem,
for der at tage sit Vintersæde i Nidaros. Han var nu, siger Sagaen,
Enevolds-konge over det hele Land, medens Harald Haarfagre derimod havde mange
Fylkes-konger under sig: han havde nu ved fredelig Qvereenskomst faaet den Deel af
Landet, som Sviakongen havde haft; Danekongens forrige Deel havde han taget
med Magt, og herskede der lige saa fuldt som andensteds i Landet. Han kunde
saaledes nu uforstyrret udføre sin store Plan, aldeles at udrydde Hedendommen,
hvormed han hidtil blot forsøgsviis, og hist og her, havde kunnet beskjeftige sig.
Vi have allerede ovenfor berørt Christendommens Tilstand i Norge ved Olafs
Ankomst. I de Dele af Landet, som Olaf Tryggvessøn havde christnet, nemlig
alle Kyst-Distrikterne, Throndhjem og Haalogaland iberegnet, var vel Mængden
af Befolkningen saa at sige christnet, men denne Christendom bestod dog for
en stor Deel kun i Navnet, da det for de faa Lærere, som Olaf Tryggvessøn havde
medbragt, maa have været umuligt, virkelig at oplære alle i den christne Tro.
Der var heller ikke endnu truffet Foranstaltninger til at forandre den ældre, fra
Hedenskabets Tider bestaaende, Lovgivning saaledes, at den passede til
Christendommen og den christelige Leveskik, og førend dette skede, var det umuligt
andet end at de mange hedenske Skikke og Forestillinger endnu vedble ve,
hvorved ogsaa hyppige Tilbagefald til Hedendommens Overtro bleve uundgaaelige.
Derfor tales der meget om alle Slags Uvaner og Levninger af Hedendom, der
endnu herskede blandt Folket, endog i de saakaldte christne Landskaber. Der
siges med Rette, at christne Love endnu vare ubekjendte for Folket. Med andre
Ord, der fandtes vel en Art af Christendom, men intet christeligt Kirkesamfund.
Christendommen var endnu ikke bleven Statsreligion. Jarlerne Erik og Svein
— saa lyde Sagaernes Ord — havde godt overholdt den gamle Lov og Landsret,
men hvad Christendommens Overholdelse angik, lode de enhver gjøre som han
det gamle Sagn indkaldte Hengest og Horsa — maatte af en Angler let kunne forvexles med det mere
fremmede Wrytsleof eller Wyrtsleof, da «leof» og «georn» i flere Forbindelser og Sammensætninger næsten ere
eenstydige, hvilket endnu viser sig i Tydsk, hvor «lieber» anvendes som Komparativ af «germ. Den fjernere
boende og mindre vel underrettede Englænder kunde letteligen begaa den Fejl at kalde en Fyrste i Polotsk
Vendernes (d. e. Slavernes) Konge, især da «Rugi» (Rügerne) ikke sjælden forvexles med «Russerne» og
omvendt, ligesom vi ogsaa senere i vore egne Sagaer finde Brjatsheslavs Ætling, Fyrst Volodar Glebovitsh,
kaldet «Valadar, Konge af Polen». Antages det, at Gisningen er rigtig, har man der Nøglen til, hvorfor
«Wrytsleof» i 1026 opholdt sig hos Knut, og man maa da vel ogsaa formode, at det har været Knuts
middelbare eller umiddelbare Hjelp, som atter gjengav ham Besiddelsen af Polotsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
