Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTENDOMMENS TILSTAND
127
Hexeri eller Blot, eller noget som helst, der sigter til Hedendom». Der sættes
Straf for, om man i en Mands Huus finder Mad-Blot, hvorved der vel forstaaes
Mad, helliget til Brug ved Blot, og Blot i Menneskeform, af Leer eller Dej g, altsaa
smaa Afgudsbilleder1. Et saadant lidet Thorsbillede beskyldtes, som vi have
seet, i sin Tid Hallfred Vandrædaskald for at gaa med i sin Lomme og hemmeligen
at blote til det, og heri har vel og især det saakaldte Launblot bestaaet2. I Kong
Knut den mægtiges Love for England findes ligeledes merkelige Bestemmelser
mod Hedendom. «Vi forbyde alvorligt», siges der, «alslags Hedenskab, hvilket
bestaar i at man tilbeder Afgudsbilleder, eller de hedenske Guder, eller Solen,
eller Maanen, Kilder eller Stene eller noget Slags Træ, eller ynder Hexekunster
eller fremmer Mordverk, paa nogen Maade, enten ved Blot eller ved Frett eller
noget som helst andet af det Slags»3. Da den angliske Befolkning selv allerede
for Aarhundreder siden var christnet, og Hedendommen hos den ganske synes
at have været glemt, maa hine Bestemmelser nærmest gjelde de nordiske, eller
deels danske, deels norske Beboere af England, og maaske for saa vidt især de
norske, som de danske vel allerede i det hele taget tidligere vare blevne vundne
for Christendommen. Vi have saaledes her fremdeles Exempler paa, af hvad
Slags den Hedendom var, der trods Christendommens Indførelse endnu
hemmeligen holdt sig blandt de saakaldte Omvendte eller Christne. Af de
Ceremonier, hvormed Spaadom og Sejd fremmedes, endog efter Christendommens
Indførelse, indeholder vore Sagaer flere Beskrivelser. Da Thrond i Gøte paa
Færøerne saaledes, som vi have berettet, vilde udforske hvorledes det var gaaet
til ved Sigmund Brestessøns Drab, lod han, som det siges, i fleres Nærværelse
store Ilde optænde i Ildhuset, lod fire Grinder sætte sammen i en Firkant, og
lod uden om denne ni saakaldte Rejter eller Afsatser indriste paa Gulvet, der
her, som sædvanligt, var den blotte Jord. Selv satte han sig paa en Stol mellem
Ilden og Grinderne, idet han forbød de tilstedeværende at tale til ham; og en
Stund efter, fortælles der, saa man virkelig Gjenfærdene først af Einar Sudrøing,
siden af Thore Beinessøn og endelig af Sigmund Brestessøn vise sig, hine vaade,
denne med Hovedet under Armen; hvoraf da Thrond sluttede at han var dræbt,
men de to andre druknede4. Denne Ceremoni hørte nærmest til hvad der i vore
ældre Love kaldes «Udesidden for at opvække Trolde», hvortil man vel i vidtløftig
Forstand ogsaa regnede Gjenfærdene af de Døde. Siden der i Lovene omtales
i Ældre Eidsivathings Christenret, Cap. 24. 2 Se ovenfor B. III. S. 311.
* Cnütes dömas, Cap. o. Ved Mordverk (moröweorc) forstodes vistnok kun «skjult Verk» (d. e. hedenske
Ceremonier), der maatte drives og udføres i Smug formedelst dets Slethed.
4 Færeyinga Saga, Cap. 37—41, jvfr. ovenfor B. III. S. 381. Rimeligviis har det kun været Thrond, som
selv har fortalt hvad han saa, men i Tidens Løb er det fremstillet som om ogsaa de øvrige saa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
