Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
OLAF HARALDSS ØN
forbudne Spaadomme, kan man neppe tvivle paa, at der endnu vandrede om
paa Landet flere af de saakaldte Valer eller Vølver, ogsaa kaldte SpaaJconer, der
sædvanligviis droge fra Gaard til Gaard, og bleve godt modtagne og bevertede,
dog maaske mere af Frygt for deres Forbandelser, end af Kjærlighed til dem
og deres Væsen; iførte en Dragt, beregnet paa at vække Opmerksomhed og
indgyde Ærefrygt, forkyndte de efter mange mystiske og højtidelige Forberedelser,
det Tilkommende, som oftest i temmelig forblommede, orakelmæssige Ord. Endog
paa det fjerne og nys befolkede Grønland, hvor dog paa den anden Side Landets
særegne Naturbeskaffenhed begunstigede Overtro, fandtes saadanne. Da der,
strax efter eller maaskee kort før Christendommens Indførelse1, havde været
stor Dyrtid og Elendighed, lod Bonden Thorkell paa Herj ulfsnes en der i Bygden
boende Kone, ved Navn Thorbjørg, kaldet den lille Vala, forrette Sejd, for at
erfare, naar Uaaret vilde ophøre. Han modtog hende, som Skik og Brug fordrede,
at slige Kvinder skulde modtages: der beredtes et Hynde for hende stoppet med
Hønsefjeder2; hun kom om Aftenen, iført en blaa Hegtekaabe, besat i Kanten
med Stene lige til Skjødet; hun havde Glasperler om Halsen, en sort
Lammeskinds-hette, foret med hvidt Katteskind, paa Hovedet; om Livet havde hun et
Knuske-Belte med en Skindpung, hvori hun gjemte sine «Tauver» (Hexeredskaber3), i
Haanden holdt hun en Stok med messingbeslagen, steenbesat Knap. Hendes
Fødder beklædtes af lodne Kalveskindssko med lange Tvenger og store
Messing-knapper i Enderne, paa Hænderne havde hun Katteskindshandsker, indvendig
hvide og lodne. Da hun kom ind, troede alle at maatte hilse hende ærbødigt,
hun optog enhvers Hilsen efter som hun syntes om ham. Thorkell førte hende
til hendes Sæde, og bad hende kaste Øjnene over Folk, Hjord og Huus. Hun
svarede kun lidet. Da Bordene dækkedes, sattes der for hende Grød og Gedemelk,
og tilberedte Hjerter af alle de Dyr, man kunde faa: hun betjente sig af en
Mes-singskee og en tveholket Ertskniv med Skaft af Hvalrostand og afbrudt Od.
Efter Bordet spurgte Huusbonden hende om, hvorledes hun syntes om altsammen,
efter at have betragtet det, men hun undslog sig at besvare dette Spørgsmaal
førend næste Dag. Om Morgenen lod hun alt indrette for sig saaledes, som det
var nødvendigt for at fremme Sejden, altsaa, skjønt det ej udtrykkeligt nævnes,
1 Da Herjulf ej kom til Grønland førend 1000 (se ovenfor S. 7), kan Thorkell neppe være kommen
der før henved 1001 eller 1002, da Christendommen allerede var antagen af flere. I det mindste var Gudrid
selv, der sang Sejdsangen, og hendes Fader christne, som det strax efter siges.
1 Dette afgiver maaske et Vink til at forklare den overtroiske Frygt, der endnu næres mod at anvende
Hønsefjeder til Sængklæder.
8 Slige Hexeredskaber eller Sager hørende til Trolddom omtales i den gamle vikske Christenret, Cap. 16.
Menneskehaar, Frø-Fødder, Negle af Folk m. m. Ordet taufr svarer ganske til det tydske «Zauber».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
