Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
OLAF HARALDSS ØN
havde tilegnet sig den blandt den engelske Gejstlighed sædvanlige Dannelse.
Efter en enkelt Beretning skal endog Sigurd selv have ledsaget Olaf og Grimkell
til Norge, dog er dette uvist; der er flere Beretninger om denne Sigurds videre
Skjæbne, og han forvexles tildeels med Sveriges bekjendte Apostel St. Sigfrid1.
Om han er den samme, som den Sigurd, der hyppigt nævnes som Olafs
Hirdbiskop, og af Mag. Adam af Bremen kaldes Sigafrid, er vanskeligt at afgjøre.
1 Om St. Sigfrid i Sverige er der en vidtløftig Legende, som dog næsten ganske synes at savne historisk
Bund. Kong Olaf (Skotkonung), siges der, havde, skjønt Hedning, en gudelig Hu, og sendte derfor Bud
til sin Ven Kong Mildred i England om at maatte faa sendt en Mand, der kunde prædike Christendommen.
Mildred raadslog derom med sin Gejstlighed i 3 Dage, men ingen vovede at paatage sig dette Hverv af Frygt
for de svenske Hedningers Grumhed; da tilbød Sigfrid, Erkebiskop af York sig, og rejste først til Danmark,
hvis Konge modtog ham med aabne Arme, og derfra til Sverige, nærmest til Verend eller det indre af
Smaa-land, hvor han standsede ved Vexiø, byggede her ifølge en guddommelig Aabenbaring en Kirke, og
omvendte flere mægtige Mænd til Christendommen, indtil han endelig paa en ny Anmodning af Kong Olaf
maatte begive sig til ham og døbte ham. Imidlertid bestyredes Kirken i Vexiø af hans tre Systersønner,
der havde ledsaget ham. Men disses Hjelpere, som de havde udvalgt sig af Landets egne Folk, fik saadan
Lyst paa de kostelige Kirkekar, at de myrdede dem, saa at Sigfrid maatte vende tilbage; ved et Under
opdagede han deres Levninger; Kongen straffede Morderne og tog alt deres Gods, hvoraf to Gaarde
lagdes til Kirken. Sigfrid døde i Vexiø og blev begraven der. De forskjellige Fremstillinger af hans Liv, der
alle ere meddeelte i Fants Ser. rer. Svec. II. S. 344—376, afvige lidt indbyrdes, saaledes kaldes Stedet,
hvor Olaf Skotkonung blev døbt, deels kun «ved Kindaberg» (Kinnekulle ved Væneren), deels nøjere Huseby
i Vestergautland, deels Husebykind; Olaf kaldes ligeledes et Steds «Konge over Goterne» (Fant II. 365);
et Steds (Fant II. 368) sættes endog Sigurds Besøg hos Olaf førend han kom til Verend. Af alt dette er
neppe noget andet historisk, end at Sigfrid virkelig døbte Olaf, og fornemmelig virkede i Vexiø og
Vestergautland. Man skulde formode, at denne Daab har fundet Sted paa den Tid, da Ragnvald Jarl, efter hvad
vi have antaget, var borte fra Vestergautland, samtidigt med Kongens Søn Jakobs Fødsel omtrent 1007;
thi vel heder det allerede ved Forliget mellem Olaf og Sven Tjugeskegg før Svoldrslaget, at de forpligtede
sig gjensidigt til at overholde Christendommen i deres Riger, men derfor behøvede Olaf ej at være døbt:
han kvinde gjerne blot være primsignet. At Sigfrid levede endnu ved 1030, sees hos Mag. Adam, (II. 62),
der udtrykkeligt fortæller, at Biskop Sigurd fra Sverige var tilstede hos Erkebiskop Libentius II, da Biskop
Thurgøt begroves; Libentius var Erkebiskop mellem 1029 og 1032. I et Tillæg til Olaf Tryggvessøns Saga
tales der om, at Biskop Sigurd efter Olaf Tryggvessøns Død blev kaldt til Sverige af Olaf svenske, døbte
ham, prædikede der ivrigt, (der meddeles især en Tale, han holdt ved Sigtun, hvor ogsaa en Islænding,
Hunrød Vefredssøn var tilstede, og i hvilken han omtalte Mordet i Vexiø) og begav sig, da han blev gammel,
til Verend, hvor han døde (Foram. S. III. S. 163—172). Man behøver rigtignok her kun at udelade den
Notits, at Sigurd skulde have døbt Olaf svenske, (Saxo lader Olaf svenske blive døbt af Bernhard Englænder,
der prædikede under Olaf Tryggvessøn), for at faa hele Identiteten mellem ham og St. Sigfrid
tilintetgjort; thi han kunde meget godt have prædiket i Sverige, og være bleven begraven i Vexiø, der ansaaes
for et helligt Sted, uden derfor at være den samme som St. Sigfrid. Hunrød Vefredssøn er en historisk
Person, en Farfader af den mægtige og af sin Medvirkning ved de islandske Loves første Optegnelse
merkelige Havlide Maarssøn (Landn. III. 5), saa at Beretningen i og for sig, Olafs Daab fraregnet, ikke bør ganske
forkastes. Om Sigurd end i de nærmeste Aar efter Olaf Tryggvessøns Død prædikede i Sverige, og paa sin
gamle Alder drog til Vexiø, for der at ende sit Liv, han kan dog i Mellemtiden meget godt have været i
England, have ledsaget Kong Olaf Haraldsson tilbage til Norge, og opholdt sig hos ham indtil hans Fald. At
han virkelig fulgte med ham, siges i den legendariske Saga, Cap. 20: «Nogle sige, at der ombord paa Olafs
Skibe, da han fra England kom til Norge, var Sigurd Biskop, som var Olaf Tryggvessøns Hirdbiskop».
Det fremgaar endnu tydeligere af Grettes Saga, Cap. 40, sammenholdt med Landn. III. 19. Paa første
Sted staar der: «Thore hed en Mand, der boede i Gard, . . . han havde været i Norge da Kong Olaf kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
