Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS BISKOPPER OG FORNEMSTE GEJSTLIGE
133
Blandt de meest anseede af de Gejstlige, Olaf medbragte, nævnes ligeledes en
Rodulf og en Bernhard eller Bjarnvard Vilraadssøn, med Tilnavnet den bogvise;
de to sidste kom til Island og opholdt sig der, Bjarnvard først i fem og Rodulf
siden i 19 Aar. Foruden disse medbragte Olaf, som det udtrykkeligt fortælles,
en Mængde andre Gejstlige for at fordele dem som Prester rundt om i Landet.
Den fornemste eller i det mindste den indflydelsesrigeste af dem alle var dog
vestenfra England, og var bleven yndet af Kongen og Biskoppen; et Tegn derpaa var, at han havde ladet
sig gjøre en Knarr i Skoven, hvilken Biskoppen paa hans Anmodning indviede; da han blev ked af at sejle,
drog han til Island, lod Knarren ophugge, men Brandene af den sætte for Yderdøren; de vare længe
vejr-spaaende, saa at det tød i den ene før Søndenvind, i den anden før Nordenvind. Da han hørte at Kong
Olaf var bleven Eneherre i Norge, sendte han sine Sønner til ham» . . . (her fortælles videre, hvorledes de
indebrændtes af Vanvare ved Grette Aasmundssøn, saa at der altsaa ej kan være mindste Tvivl om at det
er Kong Olaf Haraldssøn, som her menes). Landn. har: .. «Thore Farmand paa Mykle-Gard lod gjøre en
Knarr i Sogn; den indviedes af Biskop Sigurd rike, der var hos Kong Olaf Tryggvessøn og døbte Thore:
af samme Knarr ere endnu vejrspaaende Brande foran Døren paa Mykle-Gard. Om Thore digtede Grette»
o. s. v. Olaf den helliges Saga nævner oftere Biskop Sigurd, men uden at omtale, hvorfra han var, endnu
mindre at betegne ham som Sigurd rike eller Jon, se ovenfor B. III. S. 265,266. Imidlertid er det slet ikke
usandsynligt, at den legendariske Saga og Grettes Saga har Ret; thi at Grimkell desuagtet nævnes som den
virksomste, uagtet han kim var hans Systersøn, kan jo komme deraf, at Sigurd deels ikke har besiddet hans
Evner, deels ikke haft saa fast Ophold i Landet. Ogsaa Mag. Adam (II. 55) siger i Almindelighed, at
Sigfrid, Grimkell, Rudolf og Bernhard prædikede foruden i Norge ogsaa i Sverige, Gautland og de til Norge
hørende Øer; da vi nu finde at Rudolf og Bernhard prædikede paa Island, og da der altsaa ved «de Norge
tilhørende Øer» nærmest maa sigtes til denne Virksomhed, gjelder Udsagnet om Sverige og Gautland især
Sigfrid og Grimkell. Vi finde senere endnu en tredie Biskop Sigurd, som Kong Knut bragte til Norge, og
som var en ivrig Modstander af Troen paa Olaf Haraldssøns Helligdom; det siges udtrykkeligt, at han
var dansk af Fødsel. Han maatte forlade Landet og rejse til Knut, da Olafs Helligdom anerkjendtes af
Folket. Da denne Sigurd som dansk nærmest maa have staaet i Forbindelse med den bremiske Kirke, er
han vistnok den Sigafrid, Nordmændenes Biskop, om hvem Mag. Adam (III. 14) fortæller, at han længe
før (dudum) den svenske Konge Emund gamles Tid, altsaa længe før Aarene 1052—1056, sendte sin
Brodereller Systersøn Æsmund eller Osmund (Navnet Æsmund røber den danske Herkomst) til Bremen for at
oplæres; han prædikede, siger Mag. Adam (IV. 33) baade for Svenske og Nordmænd, og levede lige til vor
Tid (c. 1060—70); dog følger heraf ej, at han den hele Tid var Biskop i Norge; hans Nevø Æsmund begav
sig siden til England i en høj Alder og døde i Klosteret Ely ved 1070, (Bist. Eliensis hos Gale S. 515). Sigurd
erkjendtes ikke af den norske Kirke og opføres saaledes ej i de norske Bisperækker, med Mag. Adam, selv
en Bremer, er det en anden Sag; thi han maatte just lægge Vind paa at nævne ham og opstille ham som
lovlig Biskop i Norge. Rodulf, som ovenfor nævnes, er vistnok den samme, om hvilken Hungrvaka (Cap. 3)
fortæller, at hans egentlige Navn var Ulf, men at han kaldtes Rodulf d. e. Rudu-Ulf, fordi Olaf havde ham
med sig fra Ruda eller Rouen; det tilføjes, at han i 19 Aar opholdt sig paa Island. Han opføres i de norske
Biskopsrækker, og er vistnok den Rodulfus episc. Norvegiae, der siden i Aaret 1050 besøgte sin «Frænde»
Kong Edward i England, blev der Abbed i Abingdon, og døde 2 Aar efter. (Wharton, Anglia sacra I. 167).
Om Bernhard eller Bjarnvard fortæller Hungrvaka, Cap. 3, at han efter nogles Sigende fulgte Olaf fra
England, og siden efter hans Raad drog til Island. Han kaldes den 3die Biskop, som kom did (Fredrik
regnes for den første, og den saakaldte Jon irske for den anden); den 4de var, siges der, Rodulf. Det er
ovenfor nævnt, at Saxo omtaler en Bernhard Englænder, der under Olaf Tryggvessøn prædikede i Norge,
døbte Kong Olaf i Sverige, og siden blev begraven ved Domkirken i Lund. Han har, som man seer, maaskee
forvexlet ham med Sigurd eller Sigfred, og maaske urigtigt henført ham til Olaf Tryggvessøn i Stedet
for Olaf den hellige. At denne Bernhard er den samme som den, Mag. Adam (II. 53) lader følge med Knut
fra England og udnævnes til Biskop i Skaane, synes aabenbart; og urimeligt er det ej, at han igjen er identisk
med Bernhard den bogvise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
