Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
OLAF HARALDSS ØN
Grimkell, thi han nævnes udtrykkeligt som Olafs Medhjelper i Oprettelsen af den
christne Lov; han kronede saa at sige Verket ved at virke for at Kong Olaf efter
sin Død blev anseet for Norges Nationalhelgen; thi Helgenglorien gav hans
Institutioner en Anseelse og omgjerdede dem med en Pietet, der i Kongens Levetid
umuligt kunde blive dem til Deel1.
Vi have allerede ovenfor nævnt, at vore Kongesagaer omtale Olafs Virksomhed
for Christendommens Befæstelse og Udbredelse i Thrøndelagen og de vestlige
Kyst-Egne allerede ved hans første Ophold strax efter Nesje-Slaget i
Thrøndelagen, og hans Rejse derfra langs Kysten; men det er tillige vist, at der da hverken
kunde være gunstig Lejlighed eller tilstrækkelig Tid til et Foretagende af saadan
Vigtighed og Vanskelighed som dette. Det kunde neppe engang være tilbørligt
forberedt, thi dertil hørte dog at Kongen eller rettere Biskop Grimkell havde sat
sig nøje ind i de bestaaende Forhold og den herskende Lovgivning, for at kunne
bestemme, hvad der maatte forandres, og hvad der endnu kunde blive staaende
som ikke stridende mod Christendommens Aand2. Men hvad der fortælles om
Olafs Fremgangsmaade i denne Sag, kan dog lige fuldt være, og er vist ogsaa,
fuldkommen rigtigt, om det end henføres til en urigtig Tid. Kong Olaf, siges
der, stevnede til sig baade mægtige og ringe, og alle dem, der vare de forstandigste
og meest anseede. Han lod fremsige for sig den Lov, som Haakon
Adelsteens-fostre havde sat i Throndhjem, og ordnede Loven efter de forstandigste Mænds
Raad, afskaffede noget og tilføjede andet, efter som det syntes ham; men
Christenretten ordnede han efter Biskop Grimkells og andre Læreres Raad, og lagde al
sin Hu paa at afskaffe Hedendommen og de gamle Uvaner, som han fandt der
var Christendomsspilde i; og det kom ogsaa dertil at Bønderne samtykkede i de
Love, som han satte3. Dette har formodentlig især fundet Sted i den første Vinter,
Olaf nu efter sin Tilbagekomst fra Viken opholdt sig i Thrøndelagen (1019—1020).
En heel Periode af syv Aar (1020—1026) hengik nu, i hvilken Norge nød
fuldkommen Fred udenfra, og Olaf derfor uden andre Hindringer end dem, som
sædvanlige Stormænd i Landet selv nu og da forvoldte ham, uforstyrret kunde udføre
sine Planer og sysselsætte sig med sine Bestræbelser for Christendommen og
Landets Civilisation. Denne Periode er, om end den ufuldstændigst beskrevne,
— da egentlig kun enkelte Træk deraf ere os opbevarede — dog den interessanteste
i hele hans Regjeringstid.
1 Se ovf. S. 76, 77.
1 Den legend. Saga, Cap. 31 siger ogsaa: saa snart Olaf var bleven Enevoldskonge over hele Norge
(altsaa ikke for), lagde han fremfor alt sin Hu paa at styrke Christendommen.
s Olaf d. heil. Saga, Cap. 58. Snorre, Cap. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
