Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPLANDENE. E I D S IV A - T H IN G F O R E NI N G ORDNET 147
at han i Thrøndelagen ej alene havde ladet Kirkeloven, men den hele modificerede
Lovgivning, oplæse og faaet den vedtagen. Desforuden ordnede han og, som vi
see, Landets Inddeling, og knyttede dets enkelte Dele nærmere sammen, idet
han i de allerede bestaaende Thingforeninger fik de Landskaber optagne, som
hidtil slet ikke, eller kun løseligt, havde været forbundne dermed. Thi naar det
heder, at han bestemte, at Eidsævisloven skulde gjelde over alle Oplandene
foruden i de øvrige Landskaber, hvor den senere har gjeldt, kan Meningen deraf
alene være den, at ved hans Bestræbelser ej alene Oplandenes tre Hovedfylker
og de øvrige Landskaber, som allerede af Halfdan svarte dermed havde været
forenede1, men i de følgende urolige Tider paany adsplittedes, nu atter
sammenknyttedes; men at denne Forening tillige forøgedes med Gudbrandsdalen,
Østerdalen, maaske og Numedal og Thelemarken, og at derhos Forbindelsen mellem
Oplandene og Viken knyttedes fastere og uopløseligere end hidtil. Vi kunne
saaledes med Vished slutte, at f. Ex. under Olafs Ophold i Gudbrandsdalen have
Indbyggerne ej alene maattet forpligtet sig til at antage og overholde
Christendommen, men og til at vedtage den ved hans Foranstaltninger forbedrede
Eidsævis-Lov, som han sandsynligviis har ladet oplæse eller fremsige, og tillige til at give
deres Løfte om at godkjende de Bestemmelser, han fremdeles til Lovgivningens
Betryggelse og de enkelte Landskabers nøjere Forening maatte ville paabyde.
Efter at saaledes alle Forberedelser vare trufne i hvert enkelt Landskab eller
Fylke, har Kongen kronet Verket med at sammenkalde hiint Hoved-Thing paa
Eidsvold, hvor da Afsendinger fra alle Oplandenes og Vikens Fylker og
Landskaber have mødt, og hvor Thingforeningen i sin udvidede Form er bleven sluttet
og bes voren, idet tillige den forbedrede Lovgivning paany er bleven højtideligen
vedtagen og bekræftet2. Senere ville vi finde at et saakaldt Borgarthing for Vikens
Landskaber kom istand, med Borg eller Sarpsborg som Thingsted. Men uagtet
Sarpsborg allerede, som vi have seet, var anlagt af Olaf, saa viser dog det nys
meddeelte, at denne Udsondring af Viken i en egen Thingforening ikke skyldes
ham, ligesom det vel endog er uvist, hvor vidt den nogensinde har bestaaet i
andet, end at Vikverjerne, for hvem det maatte være ubekvemt at søge Thing
heelt oppe paa Eidsvold, i Tidens Løb have taget sig og faaet et Slags Ret til at
holde deres Thing i Sarpsborg, hvorved det neppe kunde undgaaes, at den i Olafs
Hvilke disse vare, se ovf. B. II. S. 44.
2 Nogen Eenhed i Lovgivningen for Oplandene før Olafs Tid kan der neppe have været, om end
oprindelig de samme Retsvedtægter gjaldt for alle dets Landskaber, thi den næsten fuldkomne Adskillelse,
der herskede mellem dem, maatte i Tidens Løb ogsaa frembringe Forskjellighed i visse Enkeltheder.
Egentligt Sammenhold eller Lovgivnings-Eenhed herskede der indtil Olafs Tid vistnok kim mellem Mjøs-Land
skaberne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
