Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
OLAF HARALDSS ØN
Tid fælles Lovgivning for Viken og Oplandene, ved Optagelsen af særegne lokale
Retsvedtægter, efterhaanden har udgrenet sig i tvende, der, skjønt højst
ubetydeligt, dog altid vare noget forskjellige fra hinanden1.
63. Olafs Bedrifter i Gulathingslagen. Uenighed med Erling SJcjalgssøn.
Aasbjørn Selsbane.
Efter at vi saaledes have gjort os Olafs Fremgangsmaade paa Oplandene klar,
kunne vi derfra og slutte at han ogsaa i Thrøndelagen ved Siden af Lovforbedringen
maa have sørget for at sammenknytte paany den ved Delingen efter
Svoldr-slaget nødvendigviis meget løsnede Frostathings-Forening mellem Thrøndelagens
Fylker, hvortil nu atter Naumdalen, Nordmøre og Raumsdalen ere føjede, ligesom
han vel ogsaa dertil vilde have føjet Jemteland, om det var lykkets ham at erhverve
Herredømmet derover2. Og den samme Fremgangsmaade maa han endelig have
haft i Sinde at anvende ved Gulathingets, eller de vestlige og sydvestlige,
Kystfylker med tilhørende Oplande; men for at dette kunde ske, maatte han først
og fremst see til at sikre sig bedre mod den mægtige Erling SJcjalgssøn, der, uagtet
han vistnok i Forliget til Hvitingsø havde underkastet sig og givet Slip paa de
store Forleninger, som Jarlerne havde givet ham, dog nu, efter at Kongen saa
længe havde været borte, i Virkeligheden udøvede den samme Magt, som før,
og maaskee med saa meget større Voldsomhed, som han ej længer var berettiget
dertil. Lige fra Sognsø til Lindesnes havde han tiltaget sig Raadighed i eet og alt,
og der stod saa megen Skræk af ham, at ingen vovede at gjøre andet end hvad
1 Det er allerede ovenfor nævnt, at den legend. Olafssaga, Cap. 34, idet den kalder Eidsævisloven
«Sefs-Lov» udtrykkeligt siger at der kun hersker 3 Love i Norge, nemlig Frostathings-, Gulathings- og
Sefs-Lov, til hvilken ogsaa følgelig Vikens Lov regnes. Ogsaa i Kongesagaerne ved 1115 tales der om de
tre Lagthing «Gula-, Frosta- og Eidsævis-Thing», som alle Lagthing i Norge. Borgarthing nævnes
allerførst, dog ej som særeget Lagthing, men kun som «et Thing paa Borg, hvor Kongen hyldedes», omtrent
ved 1047, se Harald Haardr. Saga, Cap. 40. Vi have vistnok endnu tilbage en ældre Christenret for Viken,
og en anden for Eidsivathing, hvilke tvende indbyrdes ere noget afvigende, men Afvigelserne ere ikke
større end at de allerbedst kunne forklares paa den ovenanførte Maade, og den oprindelige Eenhed skinner
tydeligt igjennem. Her maa det og bemerkes, at da Oplandene og Viken havde hver sin Biskop, kunne
Afvigelserne deraf saa meget lettere forklares. Men da vi ej længer besidde den verdslige Lov, enten for
Viken eller Eidsivathing, er det umuligt at vide, om ikke denne virkelig har været eenslydende for begge,
eller i alle Fald kun med de indbyrdes Afvigelser, hvilke Oplandenes særegne Beskaffenhed som Indland,
Vikens som Kystland, gjorde nødvendige.
1 Raumsdalen tilligemed Nordmøre maa i Jarlernes Tid atter have været skilt fra Frostathingets
Forening, og derimod gjenforenede med Søndmøre, siden disse to Fylker afsondredes som en særskilt
Besiddelse for Sviakongen. Derfor er det ej usandsynligt, at nu ogsaa Søndmøre lagdes til Frostathing, see
nedenfor. Hvad Haalogaland angaar, da hørte det vel ikke til Frostathingets Forening, dog maa
Frosta-thingslovens Vedtægter nødvendigviis have været gjeldende der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
