Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBUD MOD KORNUDFØRSEL TIL DET NORDLIGE NORGE 149
han vilde. For at sætte ham en Modvægt havde Olaf, sandsynligviis strax efter
Forliget til Hvitingsø, udnævnt sin Ven AaslaJc FitjasJcalle1, Erlings eget
Næst-søskendebarn og følgelig ligesaa højbyrdig som han selv, til sin Sysselmand paa
Søndhordeland, idet han tillige gav ham store Vejtsler og udtrykkeligt bad ham at
holde Erling Stangen. Men Erling var ikke den, der taalte nogen ved Siden af
sig, og det kom tilsidst saa vidt at Aaslak maatte forlade sin Syssel, og begive sig
til Kongen, med Beklagelser over Erlings Anmasselser. Større Kraft end den
fornemme Aaslak synes den af ringe Stand ophøjede Thore Sel, hvilken Kongen
havde sat til sin Aarmand paa Agvaldsnes, at have udviklet, thi han holdt sig
her i Erlings Nærhed, uagtet han aabenbart var ham en stor Torn i Øjet, og uagtet
denne vistnok gjorde sig al Umag for, ved allehaande Drillerier at faa ham bort.
Der var saaledes nu atter et temmelig spendt Forhold mellem Erling og Kongen,
hvilket denne nødvendigt maatte see til paa en eller anden Maade at faa hævet,
førend han atter berejste de vestlige Fylker. Derfor sendte han Bud til Erling,
og indstevnede ham til at møde hos sig om Vaaren i Tunsberg, idet han bestemte
sin Rejse gjennem Gulathingslagen til det følgende Aar. Imidlertid forbød han
al Udførsel eller Salg af Korn, Malt eller Meel fra Agder, Rogaland og Hordaland,
sandsynligviis fordi det ellers var at befrygte, at den Udsigt til Fortjeneste ved
Kornudskibning til den nordlige Deel af Landet, som den der herskende Dyrtid
aabnede Indbyggerne af Landskaberne søndenfor Stad2, hvor Aaret var godt,
vilde blotte disse Egne saaledes for Korn, at der neppe vilde blive tilstrækkeligt
Forraad til Underhold for de Folk, Kongen agtede at medbringe. Dette viser,
at han maa have tænkt paa at komme mere mandsterk end sædvanligt, for at
kunne tilintetgjøre Hedendommens Levninger fra Grunden af, og
fuldstændigt at ordne Lovgivningen og organisere Fylkernes Forening her, som
andensteds.
Da Vaaren kom (1022), begav Kongen sig ned til Søen, udrustede Skibe, efter
hvad man maa antage ved Oslo3, og drog ud til Tunsberg, hvor han opholdt sig,
medens der var størst Tilløb af alle Slags fremmede Kjøbmænd, og rigest
Korn-tilførsel fra andre Lande. Her indfandt Erling Skjalgssøn sig, og han og Kongen
1 Aaslaks Fader Aaskell var Søskendebarn til Skjalg, Erlings Fader; deres Fædre vare Brødre. Af
Tilnavnet sees det, at Aaslak boede paa Fitje, paa Stord-O. See ovf. B. III. S. 267.
* Olaf d. heil. Saga, Cap. 109. Snorre, Cap. 120.
8 Oslo nævnes vel ikke paa dette Sted, men derimod i den legend. Saga, Cap. 39, hvor der siges at Olaf
opholdt sig i Oslo, førend han drog op til Raumarike. Herved behøver det naturligviis ikke at være antydet,
at der allerede da var en Kjøbstad paa dette Sted, hvilken, som bekjendt, først stiftedes af Harald
Haard-raade; men Stedet maa Uge fuldt have haft dette Navn, og rimeligviis laa der en Kongsgaard, hvis Grund
Harald siden kunde benytte til By-Anlægget. Et Slags Havn og Naust for Raumarikes Indbyggere maa
have været her. Se ovf. B. II. S. 365, 366.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
