Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASBJØRN SELSBANE PAA AGVALDSNES
155
værd, Skjalg», sagde Kongen, «saa vil jeg dog ikke for din Skyld bryde Loven
eller give Slip paa den kongelige Værdighed». Skjalg og tolv Mænd, som den hele
Tid under Opholdet hos Kongen havde været om ham, gik nu ud af Stuen,
ledsagede af mange andre. Thorarin Nevjulfssøn opholdt sig just hos Kongen. Til
ham, som en klog Mand, og af stor Indflydelse hos Kongen, henvendte Skjalg
sig, og sagde, at om han vilde have hans Venskab, maatte han endelig mage det
saa, at Aasbjørn ikke blev dræbt før Søndag. Derpaa tog han en Rorskude, han
havde Uggende der, og roede med alle sine Mænd af alle Kræfter syd til Jæderen,
hvor de kom lidt før Dag. De gik strax op til Gaarden og til det Loft, hvor Erling
sov. Skjalg dundrede paa Døren saa voldsomt, at den brast ved Naglerne. Erling
og de øvrige, som laa derinde, vaagnede strax; han selv var først paa Benene,
greb Skjold og Sverd, løb til Døren, og spurgte hvem det var, som kom med slig
Larm. Skjalg sagde fra, og bad at man skulde lukke op. «Jeg kunde nok tænke
det var dig», sagde Erling, idet han lukkede op, «siden man kom som gale Mennesker;
er da nogen efter eder?» «Om vi end fare nok saa voldsomt frem», svarede Skjalg,
«saa tror jeg endda ikke at din Frænde Aasbjørn vil finde det for hurtigt, som nu
sidder i Bolt og Jern nord paa Agvaldsnes; det er mandigere at fare afsted og
hjelpe ham». Nu fortalte Skjalg sin Fader, hvorledes Aasbjørn havde hevnet sin
Skjendsel og dræbt Thore Sel. Efter Skjalgs og sine øvrige Sønners Tilskyndelse
besluttede Erling strax at samle Folk, og lod opskære Herør.
Imidlertid havde Kongen atter indtaget sit Sæde, da der var blevet gjort
reent i Stuen. Han var fremdeles meget vred, og spurgte, hvad der var skeet
med Drabsmanden. Man svarede, at han holdtes i Forvaring ude i Svalene.
«Hvorfor er han ikke allerede dræbt», spurgte Kongen. «Kalder I da ikke det Mordverk,
Herre, at dræbe Mænd om Natten», svarede Thorarin Nevjulfssøn. «Saa sætte
man ham da i F jeter og dræbe ham i Morgen», sagde Kongen. Aasbjørn blev da
fjetret og stængt inde i et Huus om Natten. Dagen efter lydde Kongen
Morgenmesse, og gik siden til Stuen, hvor han sad lige til Højmesse. Da han gik derfra,
sagde han til Thorarin: «staar ikke Solen nu saa højt, at eders Ven Aasbjørn kan
blive hængt?» Thorarin bøjede sig og sagde: «Forrige Fredag talte Biskoppen om
den Konge, der raader over alt, og dog taalte Forhaanelser; ogsaa du vil dog vel
heller følge hans Exempel, end deres, der dømte ham til Døde og dræbte ham paa
en Fredag. Det er nu ikke saa langt til i Morgen, og da er det Søgnedag». Kongen
saa noget forundret paa ham og sagde: «jeg skal føje dig i at lade ham slippe for
at dræbes i Dag, men saa skal du ogsaa selv tage imod ham og passe paa ham,
saa at han ikke slipper bort, thi skeer det, da skal du undgjelde det med dit Liv».
Thorarin gik nu til det Huus, hvor Aasbjørn sad fængslet, lod Fjeteren tage af
11 — Munch: Det norske Folka Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
