Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS OG ERLINGS TRÆTTE OM AASBJØRN
157
Kongen. «Nej», svarede Erling, «I skal raade, og det saaledes, at vi skilles forligte».
«Du skal ikke skræmme mig, Erling», sagde Kongen, «hvor mandsterk du end er».
«Det er heller ikke min Mening», sagde Erling. «Om saa var», svarede Kongen,
«vil jeg dog ikke fly for dig». «Du behøver ikke», sagde Erling, «at minde mig om,
at jeg hidtil, naar vi traf sammen, havde færre Folk end du, men nu vil jeg ej
dølge, hvad jeg har i Sinde, nemlig enten at vi skulle skilles ad forligte, eller at du
ikke tiere skal see mig for dine Øjne». Da var Erling blodrød i sit Aasyn. Biskop
Sigurd gik nu frem og sagde: «Herre, jeg beder eder for den Lydighed, I skylder
Gud, at I indgaar Forlig med Erling, saaledes som han byder, nemlig at Manden
beholder Liv og Lemmer, men I bestemmer de øvrige Betingelser». «Som I vil
da», sagde Kongen. Biskoppen sagde derpaa til Erling: «Stil nu Kongen den
Sikkerhed, han foreskriver, og lad Aasbjørn give sig i Kongens Vold for at faa
Fred». Erling stillede den forlangte Sikkerhed, som Kongen modtog, derpaa gav
Aasbjørn sig i Kongens Vold og fik Fred, hvorefter Erling gik bort med sine
Mænd uden at hilse Kongen til Afsked. Kongen gik nu ind i Stuen og Aasbjørn
med ham. Her forkyndte Kongen ForHgsvilkaarene. For Thores Drab, Lovbrudet
og den ham selv derved tilføj ede Fornærmelse bestemte han Pengebøder; derhos bød
han, at ifølge den i Landet gjeldende Lov, at den, der dræbte en kongelig
Tjenestemand var forpligtet til at paatage sig samme Tjeneste, hvis Kongen ønskede det,
skulde Aasbjørn være hans Aarmand i Thore Sels Sted, og forestaa Kongsgaarden
paa Agvaldsnes: opfyldte han ej dette, var han fredløs. Aasbjørn erklærede sig
beredt til at opfylde alle disse Bestemmelser, «dog», sagde han, «maa jeg først
rejse hjem og beskikke min Gaard». Dette fandt Kongen billigt. Aasbjørn begav
sig da tilbage til sine Mænd, der i alle disse Dage med Ængstelighed havde ventet
paa Udfaldet af hans Sag, og ikke havde villet drage hjem, førend de saa, hvad
det blev til. Nu skyndte han sig afsted, og standsede ej førend han kom til
Thronde-nes. Kongen drog ligeledes bort, til en anden Vejtsle. Kort efter at Aasbjørn,
som nu kaldtes Selsbane, var kommen hjem, traf han sammen med sin Farbroder
Thore Hund, der paa det ivrigste spurgte ham ud om alt, hvorledes det var
til-gaaet. Aasbjørn fortalte det nøjagtigt. «Du mener vel altsaa nu», sagde Thore,
«at du har hevnet den Skam, der overgik dig i Høst». «Ja visselig», svarede
Aasbjørn, «mener ikke ogsaa du det samme?» «Det skal jeg sige dig kort og godt», sagde
Thore, «din første Rejse var dig til stor Skam, men som dog nogenledes kunde
oprettes, den anden derimod vil blive dig og dine Frænder til uoprettelig Skjendsel,
hvis du virkelig skal vorde Kongens Træl og ikke bedre end den uværdige
Sel-Thore. Viis dig nu som en Mand, idet du bliver siddende her paa dine Ejendomme,
og vi Frænder skulle da hjelpe dig, at du aldrig oftere kommer i saadan Knibe».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
