Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
OLAF HARALDSS ØN
Aasbjørn fulgte gjerne dette Raad, og blev saaledes siddende. Men da Kongen
hørte dette, og at Aasbjørn saaledes havde brudt Forliget, erkjendte han sig heller
ikke forpligtet til at skaane Aasbjørn, men derimod berettiget til at tage hans Liv.1
Vaaren efter (1024) deelte Kongen Syslen paa Haalogaland, som Haarek i
Thjotta hidtil ene havde haft, mellem ham og Aasmund GranJcelssøn. Aarsagen
til denne, for Haarek saare uvelkomne, Foranstaltning, nævnes ikke; muligt, at
der har forefaldet noget mellem Kongen og Haarek, hvorved denne har lagt et
ham mindre venligt Sindelag for Dagen, eller at Kongen ikke har haft ret Tiltro
til ham, eller at det overhoved nu laa i Kongens Politik, at svække det mægtige
Aristokrati saa meget som muligt ved at formindske og udstykke Syslerne, og
indsætte Sysselmænd, som han kunde lide paa, ved de mest anmassende og
herskesyge Høvdingers Side, saaledes som han allerede havde gjort ved Erling Skjalgssøn,
idet han udnævnte Aaslak Fit jaskalle til Sysselmand paa Hør deland. De fornemme
Slægter i Norge vare desuden saa nøje forbundne ved Frændskab, at en virkelig
eller indbildt Fornærmelse, som overgik et Medlem af den ene, paa en vis Maade
føltes af dem alle; og det er derfor ikke at betvivle, at den Medfart, der var bleven
Aasbjørn Selsbane til Deel, betragtedes med mere eller mindre Mishag af de fleste
Høvdinger, hvilke desuden i Almindelighed vare ilde tilfreds med den Kraft og
Bestemthed, som Olaf i sin hele Fremtræden lagde for Dagen, og hvormed han
vidste at kue Selvraadigheden, haandhæve sin Magt, og drive sine Lovforbedringer
igjennem. Det er heller ikke at betvivle, at Olaf var sig denne stedse tiltagende
Uvilje meget vel bevidst, og at han derfor betragtede Høvdingerne overhoved som
sine naturlige Fiender, hvilke han, naar Lejlighed gaves og saa længe han havde
Magt dertil, søgte at ydmyge, uden at frygte for, derved at vække et Fiendskab,
som allerede for længe siden var tilstede. Hvad Aasmunds Udnævnelse angaar,
kunde han vel ogsaa dermed have til Hensigt at faa taget en alvorlig Straf over
Aasbjørn Selsbane, paa hvilken han nok vidste at Haarek ej vilde krumme et
Haar. Aasmund drog afsted paa en Skude med henimod 30 vel bevæbnede Mænd,
indfandt sig hos Haarek og meldte ham, hvad Kongen havde forordnet, idet han
fremviste Jert ej ner fra Kongen til Bekræftelse. Haarek svarede, at Kongen fik
raade for, hvem han overlod sin Syssel, men at de forrige Konger ej havde plejet
1 Olaf d. helliges S. Cap. 112—116, Sn. Cap. 123—128. Den legendariske Saga, Cap. 49—52, fortæller
den samme Begivenhed, men med aldeles forskjellige, stundom kortere og mere charakteristiske, stundom
vidtløftigere Ord, men uden store Afvigelser. Den nævner intet om at Aasbjørn boede paa Throndenes,
og navngiver ej Stedet hvor Thore Sel blev dræbt; den lader Aasbjørn drage sydefter andengang med 2
eller 3 Skibe og to Hundrede Mand; den tilføjer at hverken Aasbjørn eller hans Fader vare retsindige Mænd,
og at mange derfor laa dem paa Nakken. Den lader Erling medbringe tolv (store) Hundreder Mand til
Agvaldsnes. For Resten stemmer det øvrige med den anden Beretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
