Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASBJØRN SELSBANES DRAB
159
at formindske de Mænds Ret, der vare ætbaarne til Riget, og give den til en
Bondesøn, som Aasmund, der aldrig før havde haft den. Men skjønt man godt kunde
merke at Haarek var ilde tilfreds hermed, lod han Aasmund dog tage ved Syslen.
Aasmund drog først hjem til sin Fader, og siden til sin Syssel nord i Haalogaland.
Da han kom til Langø1, tog han ind hos to rige og anseede Brødre, Gunnstein og
Karle, hos hvem han fandt en meget venlig Modtagelse2. Han opholdt sig her
en Stund, idet han samlede de kongelige Indtægter der fra Egnen. Karle, den
yngste af Brødrene, en smuk og noget forfængelig Mand, der lagde Vind paa
Stads og Pragt, medens han overlod Gaardsdriften til sin ældre Broder
Gunnstein, benyttede sig af Aasmunds Ophold paa Gaarden til at tale med ham om
sit Ønske, at følge med ham til Kongen og bede om Optagelse i hans Hird.
Aasmund bestyrkede ham deri, og lovede ham sin Anbefaling. Saaledes gav Karle
sig da i Følge med Aasmund. Denne havde hørt at Aasbjørn Selsbane havde faret
syd til Vaage-Stevne paa sit store Fragtskib med 20 Mand, og at han just ventedes
søndenfra. Aasmund satte Kursen sydefter langs Kysten; der blæste en svag
Modvind. De mødte flere fra Vaagen hjemvendende Skibe, og spurgte i al Stilhed
efter Aasbjørn: det blev dem sagt, at han endnu var søndenfor. En Dag, da de
kom gjennem et Sund, mødte de et Fragtskib, som var let kjendeligt ved sine
prægtigt rød- og hvidmalede Sider, og sit stavede Sejl. Karle, som nu var
Aasmunds Sængekammerat og kæreste Ven, sagde da til ham: «du taler saa ofte om
at du er nysgjerrig efter at see Aasbjørn Selsbane: jeg skulde være meget daarlig
til at kjende Skibe, hvis det ikke er ham, som sejler der». «Gjør mig den Tjeneste,
Kammerat», sagde Aasmund, «at sige mig til, hvis du kjender ham». Strax efter
mødtes Skibene, og Karle sagde: «der sidder han ved Roret i en blaa Kjortel».
Da kastede Aasmund, idet Skibene gik forbi hinanden, et Spyd efter Aasbjørn,
der traf ham paa Midten og gik igjennem ham saaledes, at det blev staaende i
Hovedfjælen, men Aasbjørn faldt død fra Roret. Skibene gik imidlertid hvert
sin Vej. Aasbjørns Mænd bragte hans Lig hjem til Throndenes, hvor Sigrid strax
lod sende Bud til Bjarkø efter Thore Hund. Der blev holdt Ligfærd efter Skik
og Brug. Ved Afskeden gav Sigrid sine Venner Foræringer. Thore Hund havde
endnu ingen faaet, men Sigrid fulgte ham ned til hans Skib, og sagde ved Af-
1 Naar Langøen i Vesteraalen hørte til Aasmunds Syssel, er det tydeligt, at denne maa have indbefattet
den nordligste Deel. Haarek har vel ogsaa beholdt den Deel, i hvilken hans Hovedsæde Thjottø laa.
2 Det har været antaget, at Gunnstein og Karle skulle have boet paa Karlshøfudnes eller Karlsnes
sydligst paa Langø. Men naar man tager Hensyn til at Aasmund, paa Vejen derfra, øjensynligt tilbragte
i det mindste et Par Dage, inden han mødte den fra Vaagen hjemvendende Aasbjørn, medens der dog
mellem Karlsnes og Vaagen gjennem Raftsund er knapt % Dags Rejse, skulde man snarere antage, at de have
boet nordligst ved Langenes, og at Aasmund har taget Vejen nordenom Hindøen, saa at han vel har mødt
Aasbjørn i Tjeldesund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>