Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
OLAF HARALDSS ØN
sig hjem for at see til sit Huus. Den hele Hær opløste sig i Smaahobe, og da
Kongen roede over Vandet for at brænde paa begge Sider, var det forbi med
Bøndernes Trods. De kom til Kongen, bade ham om Naade, og tilbøde at gaa
ham til Haande. Kongen negtede heller ikke Nogen hans Fred og Gods, som
saaledes kom til ham. Ingen talte nu mod Christendommen, men alle lode sig døbe,
og Bønderne stillede Kongen Gisler. Han troede dem imidlertid saa lidet, at han
ingensteds fjernede sig langt fra Vandene, men for det meste holdt sig paa Baadene,
hvilke han lod drage over Ej derne fra Vand til Vand, altsaa rimeligviis fra
Vangs-mjøsen til Nosvin-Fjorden, derfra til Slidrefjord, og fra denne til Strandefjord,
og videre ud efter Begna1. Han lod tillige Kirker indvie og indsatte Prester. Alt
dette tog saa lang Tid ud, at han ej blev færdig førend seenhøstes, da man ventede
at Frosten snart vilde indtreffe. Da drog Kongen, sandsynligviis gjennem
Etnedalen og Land, over til Thoten, og derfra, uden nogensteds at standse, op i Dalene
og over Fjeldet til Throndhjem, hvor han tilbragte Vintren i Nidaros (1023—
1024).
Om Vaaren (1024), da Aasmund Grankellssøn, som det ovenfor er fortalt,
var kommen tilbage fra Haalogaland efter at have dræbt Aasbjørn Selsbane,
udrustede Kongen sine Skibe, og drog om Sommeren sydefter langs Kysten, idet
han holdt Thing med Bønderne, forligede Folk, rettede paa deres Sæder, og
oppebar de kongelige Indtægter, hvor han kom. Da, siges der, havde han christnet
alt Landet overalt hvor der var større Hereder, og havde ligeledes ordnet
Lovgivningen over det hele Land2. Der var, tillægges der paa et andet Sted, ingen
Af dal eller JJd-0 i hans Rige, hvor en hedensk Mand monne findes3. Efter hvad
man kan formode, var det paa denne Rejse, at Gulathingets gejstlige og verdslige
Anliggender ordnedes, fornemmelig paa et Thing, som holdtes paa Øen Moster,
eller det saakaldte Mostrarthing, hvor, som det i Gulathingsloven heder, Kong
Olaf og Biskop Grimkell satte Christenretten4. Thi paa Olafs forrige store Rejse
fra Throndhjem over Raumsdalen til Gudbrandsdalen og videre til de ydre Egne
af Oplandene og Viken, samt tilbage igjen langs Kysten til Hordaland og Sogn,
og derpaa over Land til Nidaros, (1021—1023) har Grimkell neppe været med,
siden ikke han, men derimod Sigurd stedse nævnes som den Biskop, der ledsagede
1 Usandsynligt er det ej, at Olaf ogsaa har gjort en Afstikker op til Rogne, Hegge og Volbo, eller det
saakaldte Østen-Aasen.
2 Olaf d. heil. Saga, Cap. 121, Snorre, Cap. 133. Om Tiden, naar Olaf rejste afsted, faar man et Slags
Underretning i det næstfølgende Capitel, hvor det heder at Thorarin Nevjulfssøn fulgte Kongen fra
Throndhjem til Møre, og derfra i 4 Døgn rejste til Island, hvor han kom ved Althingstid, altsaa sidst i Juni.
8 Den legend. Saga, Cap. 32, jvfr. Fagrskinna, Cap. 94.
4 Ældre Gulathingslov, Cap. 10. Mostrarthingets Bestemmelser optoges ogsaa tildeels for
Frosta-thing, see ældre Frostathings-Lov III. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
