Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLIGDAGSHOLD. EGTESKAB. BEGRAVELSE 167
tagen grove Forbrydere og Selvmordere skulde begraves ved Kirken. Men et
merkeligt Beviis paa den strenge Afsondring, som raadede med Hensyn til
Standsforskellen, er det, at der i de ældste Christenretter for Viken og Oplandene tales
om bestemte Afdelinger paa Kirkegaarden, hvor de forskjellige Klasser skulde
begraves: Bestemmelser, som vistnok ogsaa i Praxis have været overholdte i
Gulathingslagen og Frostathingslagen. Kirkegaarden, heder det i den gamle vikske
Christenret, er deelt i 4 Dele til Begravelser; Lendermændene skulle begraves
østenfor Kirken og søndenfor under Tagdryppet; have de ikke Deel i
Kirkegaarden, skulle de kun ligge i Bøndernes (Hauldernes) Leje. Næst dem skulle
Haulderne og deres Børn begraves, saa Leysingerne og Leysingernes Børn,
derefter Frjalsg ja verne og deres Børn, og endelig Trælle og Lig, der af Havet ere
drevne op paa Stranden og have Haaret skaaret paa norsk Viis1. En smuk
Bestemmelse var det dog, som findes i den ældre Gulathings-Christenret, og som
vistnok har været gjeldende for det hele Land, at der hvert Aar skulde frigives
een Træl i det hele Thingdistrikt, hvortil alle Fylkerne aarligen skiftedes, og
desforuden een Træl aarligt i hvert Fylke, hvortil Fjerdingerne i hvert Fylke
aarligen skiftedes2. At det ogsaa har været vedtaget i Frostathingslagen, sees af
en Bestemmelse, som paabyder, at der paa en bestemt Dag før St. Hans skulde
arbejdes paa Vejenes Forbedring, hvilket, som det siges, kommer i Stedet for den
Trælle-Frigivelse, som tidligere var paabuden i Loven, og som alle havde
vedtaget af Taknemmelighed mod Gud3. Forandringen er aabenbart en Følge af at
der paa den Tid, den vedtoges, ej længer var nogen Træl tilbage. I Vikens- og
Oplands-Lovenes Christenretter forekommer Bestemmelsen om Trællefrigivelsen
ej, men den kan muligens have staaet i de Dele af disse Love, der indeholdt den
verdslige Lovgivning, og som nu er tabt.
Det er oftere nævnt, at Kong Olaf lod opbygge og indvie Kirker. Uagtet
ikke faa allerede maa have staaet siden Olaf Tryggvessøns Tid, f. Ex. Kirken
paa Moster, flere Kirker i Gulathingslagen og Viken, og fornemmelig i
Thrønde-lagen, have de neppe ved Kong Olaf Haraldssøns Tiltrædelse været i en synderlig
god Forfatning, og dette forklarer, hvorledes hans Virksomhed i at opføre Kirker
oftere kan omtales, som om han havde begyndt fra ny af. Det fortælles nemlig,
at han lod rejse Kirke i hvert Fylke, og lagde Præbender til4. Paa et andet Sted
heder det dog nøjagtigere: Kong Olaf gav med Biskop Grimkells Raad Gods til
1 Ældre Gulathings-Lov, Cap. 23. Borgarth. Lov, Cap. 9. Eidsiva-Lov, Cap. 50. Frostatbings-Lov
II. 15. Jvfr. ovf. B. I. S. 136.
2 Ældre Gulathings-Lov, Cap. 4, 5.
3 Ældre Frostathings-Lov III. Cap. 19.
* Olaf den helliges Saga i Flatøbogen, se Fornm. S. V. S. 238.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
