Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
OLAF HARALDSS ØN
budt1. Søn- og Hellig-Dages Overholdelse indskærpedes strengt, og Dagene
opregnedes. Foran enhver Søndag skulde Helgen allerede begynde ved Non-Tid,
naar en Trediedeel var tilbage af Dagen, og holde ved til Mandags-Otten. Af
andre Helligdage gives der nogle, for hvilke en saadan Nonhelg var forordnet,
for andre ikke. De Dage foruden Søndagen, som Kong Olaf og Biskop Grimkell
paa Mostrarthing erklærede for Helligdage med foregaaende Nonhelg og Faste,
vare Jonsmesse eller St. Hans, Petersmesse (29de Juni), Seljemændenes Messe
(8de Juli), Jakobsmesse (25de Juli), (hertil kom siden Olafs egen Messe, 29de
Juli), Laurentius-Messe (10de August), Mariemesse den første eller Marie
Himmelfart (15de August), Bartholomæus-Messe (24de August), Matthæus-Messe (21de
September), Michaels-Messe (29de September), de to Apostlers Messe eller
Simeon og Juda Messe (28de Oktober), Allehelgens Messe (1ste November),
Andreas-Messe (30te November), og Thomas-Messe (21de December). Derimod vare de
fire første Juledage, Nytaarsdag eller 8de Dag Juul, Hellig tre Konger eller 13de
Dag Juul, Kyndelmisse (2den Februar), Marie Bebudelse (25de Marts),
Skjær-thorsdag, Langfredag, Paaskeaften, Paaskedag, Onsdag i Paaske-Ugen,
Kors-messe om Vaaren (3die Mai), Christi Himmelfartsdag, Marie-Messe sidre eller øvre
(8de September), Korsmesse om Høsten (14de September) og endeel andre
opregnede Dage vistnok i sig selv ligesaa hellige som Søndagene, men uden
foregaaende Faste eller Nonhelg2. Hver Fredag saa vel som i hele Langefasten før
Paaske skulde der fastes, saaledes at man afholdt sig fra at spise Kjød.
Helligdagene skulde tilsiges af hver Prest i hans Syssel d. e. Preste-Gjeld ved at
opskære Kors og lade det gaa rundt paa samme Maade som man opskar Budstikke
og sendte den omkring. Presten var ansvarlig for Rigtigheden af Budet, og skulde,
om nogen Fejl var indløben, enten til Fods eller til Hest søge at indhente det,
førend det var kommet omkring3. For Egteskaber gives nøjagtige Bestemmelser.
Kun een Kone skulde en Mand have, dog var Straffen ikke stor, om han i hendes
Levetid tog en anden4. Langt strengere var Straffen for Blodskam med nær
beslægtede. Blandt de forbudne Led opføres allerede de saakaldte Gudsivjer eller
Gudslægtninge, nemlig de, der ved Fadderskab kom i det saakaldte aandelige
Slægtskab med Barnet5. Kirkelig Vielse paabydes ingensteds. Alle afdøde, und-
1 Alt hvad der ej maatte spises, henførtes til «Sveita», «Svidda» og «Uaat».
3 Her holde vi os nærmest til Gulathings-Loven, Cap. 17, 18, der udtrykkelig paaberaaber sig St. Olaf
og Grimkell. Bestemmelserne herom i de øvrige Love afvige lidt, men ere deels mindre omstændelige,
deels vel og lidt nyere. I Gulathings-Loven omtales Olafs-Messe som paabuden af Olaf og Grimkell; dette
viser, at ogsaa her nyere Tilsætninger have fundet Sted.
3 Gulathings-Lov, Cap. 19. Borgarth. Lov, Cap. 13.
* Straffen er 3 Marks Bod, og Skrifte for Biskoppen. Vielse omtales ikke som nødvendig.
5 Ældre Gulathings-Lov, Cap. 26. Frostathings-Lov,III. Cap. 8. Borgarth., Cap. 15. Eidsiva-Lov, Cap. 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
