Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYLKES-, TREDINGS- OG HEREDS-KIRKER
169
egen for Kystfylkerne, hvorimod «Tredingskirker» paa Oplandene traadte i deres
Sted. Naar nu i den nys meddeelte Beretning Fylkeskirkernes, eller i det mindste
enkelte Fylkeskirkers, Opførelse tillægges Olaf Tryggvessøn, da stemmer dette
godt med, hvad vi ovenfor have seet, at denne Konge næsten slet ikke, eller i
alle Fald kun heel lidet, indlod sig paa at christne Oplandene, men derimod for
det meste holdt sig til Kystfylkerne. Vi maa saaledes antage, at medens Kong
Olaf Haraldssøn forefandt mange af Fylkeskirkerne, især i Thrøndelagen og
Gula-thingslagen, opførte siden Olaf Tryggvessøns Tid, saa at han altsaa kun havde
at udbedre dem, og hist og her forøge deres Antal, har han derimod paa
Oplandene maattet begynde ganske fra nyt af, saa at alle Tredingskirkerne her
nærmest skyldes ham. Oprettelsen af de ringere Kirker overalt i Landet er vel ogsaa
for en stor Deel hans Verk, skjønt han neppe lagde Jordegods til andre Kirker
end Fylkeskirkerne1. Den hele Indretning med disse Kirker af forskjellig Rang
ligner meget hvad der fandt Sted i England. Saaledes siges der udtrykkeligt i
Kong Knuts Kirkelove: «alle Kirker ere ikke lige berettigede i verdslig
Henseende til samme Grad af Anseelse, skjønt de have lige stor guddommelig
Indvielse»; der skjelnes her udtrykkelig mellem Hovedkirker, Middels-Kirker, lavere
Kirker, og Mark-Kirker (feld-eyricean)2. Imidlertid maa man dog antage, at en
lignende Indretning allerede fandt Sted i Hedendommens Tid, og at meget af
det Jordegods, der lagdes til Fylkeskirkerne, oprindelig af Hovenes Ejere var
særskilt henlagt til disse; og naar man læser om den Hast, hvormed Olaf fik
Kirkerne indviede, skulde man formode, at han dertil oftere har brugt
Hov-Bygningerne, hvor de kunde anvendes3.
Ligesom Hovene fordum, saaledes vare Kirkerne fredhellige; Drab og Slag
med vred Hu i Kirke eller Kirkegaard, eller som det kaldtes, Brud paa
Kirke-Griden, straffedes med Bøder eller Fredløshed; dog gjordes her ogsaa Forskjel
efter Kirkens Rang. Blod, udgydt i eller paa Kirken i vred Hu, tilintetgjorde
Indvielsen, ligesom vi have seet at Thorsnesets Helligdom paa Island krænkedes
ved Blod, udgydt i Slagsmaal4. Ved slige Lejligheder maatte følgelig Kirkerne
indvies paany. Indvielsen saa vel af de nys opbyggede, som af de vanhelligede
Kirker tilkom alene Biskoppen, endog i den Tid, da faste Biskopper ej vare ansatte5.
kirken, 15 Mænd og 3 Nætters Ophold ved andre Kirker. Vikens Christenret, Cap. 10, har for Fylkeskirke
30 Mand og 5 Nætter, for Heredskirke 15 Mand og 3 Nætter.
1 Ligesom ogsaa kim Fylkespresternes Indtægter bestemtes af ham og Biskoppen, se nedenfor.
2 Cnütes dömas, kirkel. § 3. Her tales om Forskjellen mellem Kirkerne nærmest med Hensyn til den
større eller mindre Straf for at have brudt deres Grid.
8 Se ovenfor B. I. S. 144. 4 Se ovenfor B. II. S. 401.
5 Ældre Gulathings Lov, Cap. 15: «Vor Biskop skal raade for Kirkerne, saaledes som Olaf den hellige
tilstod Biskop Grimkell paa Mostrarthing, og som vi siden bleve forligte om».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
