Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
OLAF HARALDSS ØN
Med Undtagelse af Mariakirken i Sarpsborg, og Klemenskirken i Nidaros, som
dog allerede var paabegyndt eller endog færdigbygget af Olaf Tryggvessøn, og
derfor vel egentlig kun behøvede Udbedring, nævne Sagaerne ikke særskilt nogen
Kirke, som Olaf Haraldsson skal have ladet bygge. Desto mere veed Folkesagnet
at fortælle derom, ja endog om, hvorledes Troldene deels søgte at forstyrre hans
Bygninger, deels selv, paa gammel Jøtun-Viis, søgte at overliste ham ved selv
at paatage sig Bygningsarbejder for ham mod overdreven Løn, men derimod
selv bleve overlistede1. Blandt de Kirker, hvis Opførelse Sagnet tillægger ham,
er Ytterby Kirke ved Kongehelle; denne Kirke (i den ytre By eller ytre
Kongehelle) nævnes i den gamle vikske Christenret, som en af de sex Fylkeskirker, og
Sagnet synes derfor ej at savne rimelig Grund2. De øvrige fem ere: Svarteborg
Kirke i det nordlige Ranrike, Tune Kirke ved Sarpsborg, Akers Kirke ved Oslo,
Sæms Kirke ved Tunsberg, og Heidreims Kirke ved Skiringssal. At ligeledes
ogsaa disse skylde Olaf deres Opførelse, er heel sandsynligt3. Paa Eidsvold stod
der, som man seer, en Kirke, da Olaf gjorde hiint Tog, hvorved de fem
hedemarkske Konger bleve fangne, ligeledes nævnes en paa Agvaldsnes4.
Allerede paa Mostrarthinget bestemtes det, at Biskoppen skulde indsætte
Prester ved Kirkerne; dog havde alene Fylkespresterne, en bestemt aarlig
Indtægt, som Bønderne skulde udrede5; hvorimod Heredspresterne skulde slutte
nærmere Aftale derom med Bønderne. Paa den anden Side havde Biskoppen
ikke Ret til at afsætte Heredspresterne mod Bøndernes Ønske, ja i Viken havde
de endog Ret til, selv at vælge deres Heredsprest. De første Prester vare, som
man maa antage, fra England, eller de nordiske Landskaber i dette Rige; Olaf
Haraldsson fik derhos, som vi have seet, enkelte fra Bremen; men det varede
neppe længe, førend Preste-Embederne for det meste vare besatte med Indfødde,
thi, som det heder i den ældre Gulathingslov, «vi besvogre os med Presterne og
lade vore egne Sønner oplære». Disse indfødde Prester, der foruden deres bestemte
Indtægt ogsaa, som man maa antage, havde deres Lod i det til Kirken lagte
Jordegods, hvoraf en Deel afsondredes til Prestegaarde, levede her aldeles som
1 Se Fayes norske Sagn, S. 109 flg. Disse og lignende Sagn have allerede deres Forbillede i Eddasagnet
om Jøtunbygmesteren, som skulde opføre en Borg i Valhall, imod at faa Freyja, Solen og Maanen, Snorre
Edda, Cap. 42.
a Odman Bohus-Lens Beskrifning S. 101. Den skal ifølge Holmbergs Beskr. (III. 385) have været
indviet til St. Hallvard, hvilket tyder paa en senere Indvielse, men derfor just ikke nogen senere Opførelse.
3 Naar det heder, at Olaf opholdt sig i Tunsberg, kunde man fristes til at formode, at han egentlig
boede paa det nærliggende Sæm, sin Oldefaders gamle Sæde, og at den Kirke, som omtales, og hvori blandt
andet Rørek søgte at dræbe ham, var Sæms Kirke.
4 Se ovenfor S. 114, 156.
1 Ældre Gulathings Lov, Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
