Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS HOFORDNING
173
gens Stallare Bjørn digre, og dernæst de anseelige Mænd, der vare i Besøg hos
Kongen»1. Dette forklares nærmere ved en andensteds meddeelt Beretning2 om
den ældre Maade, hvorpaa Sæderne vare ordnede i Kongehallen: «der var to
Langpaller eller Langbænke, der gik langs ad Hallen; paa den ene, der vendte
mod Solen (altsaa var paa Nordsiden) og kaldtes den fornemmere (ædri), var
Kongens Højsæde eller And vege, hvor Dronningen sad paa venstre Side af Kongen;
paa begge Sider, baade Karle- og Kvinde-Siden, regnedes det for den fornemste
Plads, jo nærmere man sad Andveget, og for den ringeste, jo nærmere man sad
Døren. Den gjæveste Mand, der tillige var gammel og forstandig, kaldtes Kongens
Raadgiver — det var nemlig i den Tid Kongernes Skik at have gamle vise Mænd
til at oplyse dem om, hvorledes man i ældre Tider havde baaret sig ad, og om
Forfædrenes Skikke og Sæder — denne Mand sad paa den ringere3 Pall lige over
for Kongen, i det saakaldte ringere And vege; til højre for ham sad Kvinder (altsaa
lige over for Kvinderne paa den fornemste Bænk), til venstre Mandfolk». Man
gjenkjender i det hele taget den allerede ovenfor (B. II. S. 417) beskrevne
Indretning af Vej tslestuerne, dog tales der ikke, som her, om Tverpallen, der med
Tilbehør udfyldte den Ende af Skaalen, som var modsat Hoved-Indgangen, og
sædvanligviis indtoges af Kvinderne; disse sad, som vi see, i Kongehallen paa
Langbænkene selv4. Vi erfare ogsaa, ved at sammenholde begge de nys meddeelte
Beretninger med hinanden, at der maa være skeet store Forandringer i Pladsenes
Ordning, efter at Olaf var bleven gift, og Dronningen med hendes Kvinder havde
faaet Sæde i Hallen, thi hun indtog nu den Plads, som Biskoppen og hans Prester
tidligere plejede at have. «Ved Ildene», siges der, «skulde man paa den Tid drikke
01. Det var Høvdingernes Skik at række Øllet over Ilden (der brandt i en lang
Rad midt paa Gulvet mellem Bænkene) og drikke sin Gjenbo til; og det ansaaes
i den Tid for en stor Ære at sidde lige over for Kongen og blive tildrukken af ham.
Kong Olaf», heder det videre, «fordeelte sine Mænd i forskjellige Tjenester, efter
Kongernes Skik. Han havde med sig 60 Hirdmænd og 30 Gjester, bestemte dem
en vis Sold og gav dem Love». Om Gjesterne og deres Forretning, at udføre
allehaande Ærender og Sendelser, som vare forbundne med Fare, og hvortil en vis
Raskhed og Uforfærdethed udfordredes, .have vi allerede ovenfor ved flere Lej-
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 58. Snorre, Cap. 55.
2 Fagrskinna, Cap. 219, jvfr. Olaf Kyrres Saga, Cap. 2.
3 I Fagrskinna staar her noröra (nordre) ved Fejllæsning for üæöra.
4 Saavel af Orkn. Saga S. 14 (Olaf d. heil. Saga, Cap. 94, Snorre, Cap. 104) som af Arnor Jarlaskalds
i Fagrskinna Cap. 219 og Olaf Kyrres Saga Cap. 2 citerede Vers, sees det, at Indretningen hos Jarlerne
paa Orknø var omtrent den samme; altsaa har denne Skik maaskee været sædvanligst hos fornemmere
eller fyrstelige Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
