Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
OLAF HARALDSS ØN
ligheder talt. De havde en fast Høvding: dette Embede beklæddes en Tidlang
af Thore Lange, indtil han, ved Forfølgelsen af Kong Rørek, faldt for Finn litles
Piil. Olaf havde ogsaa, som det fremdeles berettes, 30 Huuslcarle, der skulde
forrette de Sysler i Gaarden, som udfordredes, og besørge de nødvendige
Forraad anskaffede; desforuden havde han mange Trælle. I Gaarden var der
foruden Hirdstuen, en stor Skaale, hvor Hirdmændene sov, og fremdeles en anden
stor Stue, hvori Kongen holdt Hirdstevner og andre Forsamlinger: dette var
altsaa den. saakaldte Maalstue. Den her beskrevne Indretning maa vistnok ogsaa
i det væsentlige have fundet Sted, og den samme Orden været overholdt paa de
øvrige Kongsgaarde, hvor Kongen residerede, især paa dem, han selv havde ladet
opføre, f. Ex. i Sarpsborg.
Om Olafs Maade at tilbringe Dagen paa tilføjer Sagaen, at han plejede at
staa tidligt op om Morgenen, klæde sig og vaske sine Hænder, derpaa gaa til Kirke,
og lyde Ottesang og Morgenmesse; og naar han dermed var færdig, at gaa til
Stevner eller Møder for deels at bilægge Stridigheder mellem Folk, deels at afhandle
andre nødvendige Sager. Naar denne Forretning var sluttet, plejede han, som
man ellers af enkelte Ytringer hist og her erfarer, at gaa i Højmesse, og umiddelbart
derefter til Bords; og var det da, som man seer, forbudt, eller i det mindste anseet
for upassende, at bryde ham med Forretningssager. Efter Bordet hørte han atter
Non-Messe, naar en saadan holdtes, nemlig før Helligdagene, og Aftenen tilbragtes
derpaa med selskabelig Lystighed.
66. Orknøiske Anliggender. Jarlerne underkaste sig.
Medens Kong Olaf saaledes, som vi have seet, arbejdede paa at befæste
Christendommen i Landet selv, og sammenknytte Rigets enkelte Dele, undgik heller ikke
Bilandene hans Opmerksomhed. Først og fremst rettede sig hans Bestræbelser
i denne Henseende paa Orknøerne og Hjaltland, hvis Beliggenhed i Nærheden af
Skotland, og hvis Jarlers mangehaande Forbindelser med dette Lands Konger,
allerede maatte gjøre dem til en temmelig usikker Besiddelse for Norge, om de
end ikke, hvad her var Tilfældet, dannede en egen Vasal-Stat, der som alle
saadanne ikke umiddelbart styredes af den egentlige Overherre, men kun af Vasallen,
som ikke mindre her, end andensteds, stræbte efter Uafhængighed. Men for at
kunne forstaa de Forhandlinger, der nu fandt Sted mellem Kong Olaf og
Orkn-øernes Jarler, maa vi gaa noget tilbage i Tiden, idet vi omtale de vigtigste
Begivenheder, som siden Erik Jarls Dage indtil Kong Olaf Haraldssøns Fremtræden havde
fundet Sted paa Orknøerne og i de øvrige Vesterlande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
