Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JARL PAA ORKNØ
177
irske Overkonge, Brian Boroimhe, der havde egtet hans Moder Gormlath, og
rimeligviis endog gjenindsat ham i Regjeringen over Dublin, efter først at have
forjaget ham. Men Brian forskød senere Gormlath, der siges ikke af hvilken Grund,
men man maa antage formedelst hendes heftige og voldsomme Charakteer, og
fra den Tid svor hun ham blodig Hevn. Sigtrygg, understøttet af sin Morbroder,
den leinsterske Konge Mælmor, begyndte at herje Meath, hvis Konge Mælsechnail,
forhen Irlands Overkonge, forgjæves søgte at gjøre dem Modstand, og maatte
tage sin Tilflugt til Brian, som dog i Førstningen vægrede sig ved at staa ham bi,
og ikke førend ud paa Sommeren gjorde et Tog til Lemster, hvilket han herjede,
uden at det dog kom til noget Slag mellem ham og Sigtrygg. Denne afholdt sig
nemlig med Flid fra at indlade sig i Kamp med Brian, da det laa i hans eller rettere
Gormlaths Plan, at skaffe sig saa mange Forbundsfæller og bringe en saa stor
Hær paa Benene, at Brian, som de haabede, ved et eneste Slag skulde
tilintetgjøres. I den Hensigt drog Sigtrygg efter sin Moders Ønske henimod Julen til
Orknøerne, for at vinde Sigurd Jarl. Han blev gjestfrit modtagen — det var ved
denne Lejlighed at Kaare Salmundssøn, som vi have seet, dræbte Gunnar
Lambes-søn ved Sigurds eget Bord —; men da han bragte sit egentlige Ærende paa Bane,
gjorde Jarlen Vanskeligheder, og vilde længe ikke indlade sig derpaa. Sigtrygg
tilbød ham da tilsidst sin Moder Gormlaths Haand og Kongedømmet over Irland,
hvis de kunde faa Brian fældet. Dette fandt Sigurd, — hvis Hustru, Mælkolms
Datter, altsaa vel i Mellemtiden maa være død — saa lokkende, at han mod sine
Mænds Raad lovede at indfinde sig i Dublin med hele sin Hær førstkommende
Palmesøndag (den 18de April)1. Ikke tilfredsstillet herved, søgte Sigtrygg efter
sin Moders Befaling ogsaa at faa tvende Vikinger, Uspak og Broder, der laa ved
Man med 30 Skibe, til at understøtte ham. Han henvendte sig først til Broder,
og da denne gjorde Vanskeligheder, tilbød han ogsaa ham sin Moders Haand og
Kongedømmet. Broder modtog Tilbudet, der naturligviis skulde holdes hemmeligt
for Sigurd Jarl, og begav sig til Sigtrygg med 20 Skibe, medens derimod Uspak
vægrede sig ved at kæmpe mod saa god en Konge, som Brian, og siden med
Besætningen paa de 10 Skibe, han havde tilbage, begav sig til Brians Residens
Kinkora, og gav sig i hans Tjeneste2. Hvis man skal tro de irske Annaler, deeltog
1 Njaals Saga, Cap. 154—156.
2 Njaals Saga, Cap. 156, 157. Brians Residens Kinkora i Killaloe ved Shannon i Minister, i de irske
Annaler skrevet Cenn Corrann eller Cenn Corradh, kaldes i Njaals Saga Kantaraborg eller Kunjattaborg.
Begge Former ere opstaaede ved Afskriverfejl, idet de deels have læst urigtigt, deels tænkt paa Canterbury
i England og Connaught i Irland. Oprindelig har der vist staaet «Kankaraborg», «Cancaraborg»; men «c»
og «t» forvexles let, derved er «Cantaraborg» fremkommet; i «Kunjattaborg» er «c» og «i», «r» og «t»
for-vexlede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
