Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
OLAF HARALDSS ØN
navnlig maa han som Medgift med sin Hustru have faaet Katanes og Sutherland
tilbage. Uden en saadan Priis har han neppe sluttet Forbund med sin forrige
Fiende; i alle Fald see vi hans Søn med Mælkolms Datter allerede fra sin Barndom af
forlenet med hine Landskaber. Som Underkonge i Cumberland maa Mælkolm
Kenedhs Søn have haft sin største Støtte hos Sydskotterne, saa vel som hos
Anglernes Konge, hvis Vasal han var. Vi finde ogsaa senere hans Ætling understøttet
af Northumberlands Jarl. For Mælkolm af Moray var der saaledes ingen anden
Hjelp at vente, end fra Nordmændene paa Orknø, hvilke og, som vi siden erfare,
fra denne Tid af var hans Slægts bedste Støtte. Vi kjende for øvrigt saare lidet til
alle disse Begivenheder, der i den skotske Historie ere meget forvirret fortalte,
og i vore egne Sagaer tildeels ere henførte til en urigtig Tid1. Der tales hos de
skotske Chronister om en stor Sejr, som Mælkolm Kenedhs Søn, strax efter at være
bleven Konge, skal have vundet over Nordmændene — neppe andre end Sigurd
Jarl og hans Mænd — ved Murtillach i Nærheden af Elven Spey; til Erindring
om denne Sejr skal han have stiftet et Biskopsdømme i Murtillach, der siden
flyttedes til Aberdeen. Det er imidlertid meget uvist, om denne Beretning medfører
Sandhed; thi det synes tvertimod, som om den anden Mælkolm den længste Tid,
og lige til sin Død, havde Overhaand i Nordskotland, ligesom ogsaa Sigurd Jarl
fremdeles nævnes som en saare mægtig og anseet Fyrste. Det er tidligere omtalt,
hvorledes Gunnlaug Ormstunge besøgte ham, og hvorledes sidenefter saavel de
fra Island landsforviste Deeltagere i Njaals og Sønners Indebrænding, som
Blod-hevneren Kaare Salmundssøn indfandt sig ved hans Hof, hvor ligeledes Thorstein,
Siduhalls Søn, paa den Tid opholdt sig. Hans Hof har neppe været mindre besøgt
end nogen anden nordisk Konges, og der har maaskee for saa vidt hersket større
Pragt hos ham, som Orknøernes Beliggenhed maatte i hine urolige Tider ret gjøre
dem til en Samlingsplads for Vikinger, Farmænd og andre æventyrlystne Folk
baade fra de nordiske og britiske Lande.
Sigurds Ærgjerrighed og Erobringslyst voldte hans Død. Paa denne Tid
herskede, som vi have seet, Sigtrygg Silkeskegg over Nordmændene i Dublin2. Han
havde, som man maa formode, en Stund været nøje forbunden med den mægtige
bevirket Briansslagets urigtige Henførelse til 1004, idet man har antaget Sigurd for at være død i dette
Aar, paa Grund af at Sønnen da fik Jarlsnavn. Det indsees let, at Sagaens Udtryk, at Sigurd egtede «Kong>
Mælkolms Datter, ej gjør det uomgængelig nødvendigt, at sætte Giftermaalet efter hans Formands Død
1003; thi deels kunde Kongetitlen i Sagaen være anticiperet, deels har Mælkolm vist allerede siden Kenedhs
Død 995 antaget Kongetitel ligesom hans øvrige Frænder. Man behøver heller ikke bogstaveligt at antage
Thorfinn for at have været mindreaarig ved Faderens Død, men kun da han fik Jarlsnavn.
1 Briansslaget henføres, som oftere nævnt, i Sagaerne, Njaalssaga fraregnet, til 1004, i Annalerne
til 1004, i enkelte endog til 1003 eller 1002.
* Se ovf. B. III. S. 185, 188. Ogsaa han havde været besøgt af Gunnlaug, se B. III. S. 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
