Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 OLAF HARALDSS ØN
Einar strax tagne til Jarler, uden at der var Tale om at lade Thorfinn faa nogen
Deel af Jarledømmet. Derimod gav Mælkolm ham Katanes og Sutherland
tilligemed Jarlsnavn, eller maaskee rettere, bekræftede ham i Besiddelsen af disse
Landskaber, hvilke hans Fader sandsynligviis allerede ved Giftermaalet havde faaet,
og satte Mænd til at styre Riget med ham, indtil han blev fuldvoxen. Dette blev
han meget tidligt, da han udviklede sig meget hurtigt, baade i Væxt og Styrke.
Han var hæslig af Udseende, haard og herskesyg, men overmaade klog. Allerede
i sit 15de Aar begyndte han at herje i andre Lande1. Endnu førend han var bleven
voxen, døde hans ældste Broder Sumarlide, og han selv, eller rettere hans
Formyndere, fordrede nu den tredie Deel af Orknøerne. Einar, som var strid og ligesaa
herskesyg som Thorfinn, svarede, at Thorfinn havde nok med Katanes og
Sutherland, hvilket jo ogsaa havde tilhørt deres Fader2, og derfor kunde betragtes som
en Deel af Arven: det var meget mere end en Trediedeel af Orknøerne. Bruse
derimod, som var sagtmodig og forstandig, erklærede sig tilfreds med en Tredie
-part, og rede til at skifte. Men den Trediepart af sin hidtil hafte Andeel, eller
Sjettepart af det Hele, hvorpaa Bruse nu gav Slip, fik dog ikke Thorfinn, thi
Einar tog den til sig, saa at han nu raadede over to Trediedele, Bruse kun over
en Trediedeel. Einar omgav sig med mange Folk, og laa ofte om Sommeren ude
paa Krigstog, hvortil ogsaa Bønderne bleve opbudne. Dette fandt de haardt,
thi paa Vikingetogene var der ikke altid synderligt Bytte at vinde, medens saavel
Udbudet selv, som de store Paalæg, der udfordredes til at holde saa mange Folk,
trykkede og forarmede dem. Det nyttede dog ikke at gjøre Einar Forestillinger,
thi det taalte han ej. Saaledes herskede der omsider i hans Deel formelig Dyrtid,
medens der i Bruses Deel var fuldt op af alt, og Bønderne selv frydede sig ved et
roligt Liv. Bruse var derfor lige saa yndet, som Einar var forhadt. Herom brød
dog Einar sig ikke det mindste, og vedblev med sine Udbud og øvrige Paalæg.
Det gik imidlertid saa vidt, at Bønderne ikke længer kunde taale det, og de
henvendte sig derfor til Aamunde, en af de rigeste og mægtigste Mænd i Øerne, boende
paa Sandvik i den østlige Deel af Rossø, for at han skulde gjøre Jarlen
Forestillinger paa egne og de øvriges Vegne. Men Aamunde vilde ikke indlade sig derpaa,
af Frygt for at tabe Jarlens Venskab. Da bade de Aamundes Søn Thorkell, en
flink og dygtig ung Mand, om at gjøre det. Thorkell ytrede ogsaa nogen
Betænkelighed, men lod sig dog overtale, uagtet Faderens Advarsler. Paa det næste Thing,
1 Orkn. Saga, S. 28. Her anføres udtrykkeligt et Vers af den samtidige Amor Jarlaskald til Bekræftelse.
2 Dette er en Bekræftelse paa at Sigurd, vistnok paa sin Hustrues Vegne, før sin Død besad Katanes
og Sutherland, eller ved sit Giftermaal havde faaet det tilbage igjen. Men ved Hustruens Død har
sandsynligviis, som ovenfor antaget, Thorfinn været betragtet som den egentlige Arving til Katanes, og derfor
faaet Jarlsnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
