Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JARLS SØNNER PAA ORKNØERNE
181
Ogsaa paa Irland har dette Slag lige til de sidste Tider været betragtet som en
Nationalsejr, af hvilken det hele Folk med Rette kunde være stolt. I
Virkeligheden ledede det dog ikke til noget for Irerne saa overvættes glimrende Resultat,
thi Brians og en Mængde andre anseede Høvdingers Fald hindrede dem fra at
forfølge Sejren; der udbrød Uenighed mellem Fyrsterne i hans Hær, ja endog
hans egne Sønner, og Enden blev at Mælsechnail atter fik Overherredømmet, medens
Sigtrygg endnu en lang Tid vedblev at herske i Dublin, og det, som det synes,
med større Anseelse, end forhen1.
Sigurd Jarl efterlod sig ved sin Død fire Sønner, af hvilke de tre, Sumarlide,
Bruse og Einar Vrangmund, vare voxne, den fjerde, Thorfinn, som Kong Mælkolms
Datter havde født ham, var endnu meget ung. Før sin Afrejse havde han overladt
Regjeringen til de tre ældre, men sendt Thorfinn til Morfaderen Mælkolm. Da
Efterretningen om Jarlens Fald kom til Orknøerne, bleve Sumarlide, Bruse og
angaar, da den vistnok grunder sig paa enkelte i Slaget deeltagende Islændingers Fortælling, navnlig
Thorstein Siduhallssøns, der jo herom maatte vide den nøjeste Besked. Her er det af væsentlig Vigtighed at
erindre, at Odd Kolssøn, Thorsteins Brodersøn, var en af Are frodes fornemste Hjemmelsmænd, hvad
den norske Kongehistorie angik; og Odd maa dog vel ogsaa have hørt endeel om Briansslaget af sin
Farbroder. Med hvilken Deeltagelse man rundt om i Norden har lyttet til Beretningen om dette Slag, og
hvilken Vegt man tillagde det, vise de foregivne samtidige Varsler derom, som Njaals Saga omtaler; paa
Svina-fell, paa Island, kom der Langfredag Blod paa Prestens Messehagel; paa Thvaattaa hos Siduhall syntes
Presten samme Dag at der aabnede sig en Afgrund ved Alteret, hvor han saa mange skrækkelige Ting;
paa Orknø syntes man at se Sigurd Jarl og nogle Mænd med ham ride under en Bakke, Gille Jarl i Syder
-øerne drømte at en Mand kom fra Irland og kvad et Vers, hvori han fortalte Sigurds og Brians Fald. Men
det merkeligste Syn var det, som en Bonde paa Katanes skulde have haft. Han saa Langfredag tolv Kvinder
ride til en Stue og gaa ind; ved at kige igjennem en Glug saa han at de vævede en Væv, hvis Islet og
Rending bestod af Mennesketarme; Vegterne vare Menneskehoveder, Skedene vare Sverd, og Skytlerne vare
Pile. De kvad en Sang, der endnu er heelt opbevaret, de navngave sig i denne som Valkyrjer, af hvilke
Hild, Hjørthrimul, Sanngrid, Svipul udtrykkelig nævnes; de bebudede blodig Kamp, hvor Liv ej skulde
spares. Lader os, sagde de, vinde Spydvæven, som den unge Konge før ejede, og lader os siden følge
Fyrsten: de Folk skulle nu raade for Lande, som fordum kun beherskede Ud-skager, den mægtige Fyrste skal
dø, Jarlen er allerede fældt; Irerne skulle faa en Sorg, de aldrig forvinde; for den unge Konge kvæde vi
derimod Sejrssang. De reve derpaa Væven i to Stykker, og toge, sex af dem det ene, sex det andet, hvormed
de rede, den ene Flok i Nord, den anden i Syd. Bonden kaldes Darrad, uden Tvivl ved en Misforstaaelse
af det oftere forekommende Udtryk «vefr darraöar», Spydvæven, som om det skulde betyde «Darrads Væv».
Det samme Syn skulde en Brand Gneistessøn paa Færøerne have haft. Kvadets Indhold viser umiskjendeligt,
at Forfatteren har anseet Slagets Udfald i det hele taget fordeelagtigt for Sigtrygg og Nordmændene, hvis
man maaskee ej snarere her har tænkt paa Kong Knut og Englands Erobring. Hvilken Vegt Irlænderne
endnu lægge paa dette Slag, see derom især Worsaae «Minder om de Danske og Nordmændene» S. 380, 381.
De faldne irske Høvdinger opregnes vidtløftigt fornemmelig i Ulster-Annalerne, S. 305. Slaget omtales
ogsaa af Marianus Scotus, der i sine Annaler fortæller at Brian blev dræbt, medens han laa i Bøn med Øjne
og Hænder henvendte til Herren. Ligeledes omtales det i Ann. Cambriæ, Mon. tr. Br. I. S. 839, og i Brut
y Tywysogion sammesteds S. 852, samt i de islandske Annaler, hvor det kaldes det tredie største Slag i
Norden. Men her henføres det, som ovenfor nævnt, urigtigt til 1004, (i enkelte Haandsk. 1002 og 1003)
saa vel som i Kongesagaerne.
1 Sigtrygg omtales, som vi ville see, oftere i Annalerne; hans Død henføres af nogle til 1042.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
