Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 OLAF HARALDSS ØN
Lough Larne lidt nordenfor det nuværende Belfast1, og det kom her til et blodigt
Slag. Einar, der havde langt færre Folk, blev aldeles slagen, saa at han kun med
et eneste Skib kom derfra, og flygtede hjem. Han var overmaade opbragt over
sit Nederlag og skød især Skylden paa Eyvind Urarhorn og hans Nordmænd,
der havde staaet Connor bi. Det følgende Aar traf det sig just at Eyvind paa
Tilbagerejsen fra Irland, hvor han synes at have opholdt sig om Vintren, af Storm
og Strøm nødsagedes til at lægge ind i Aasmundarvaag paa Vaagaland, hvor han
i nogle Dage laa vejrfast. Aldrig saa snart spurgte Einar Jarl dette, førend han
ilede derhen med en betydelig Styrke, og tog Eyvind og hele hans Mandskab til
Fange. Han lod ham selv dræbe, men skjenkede de fleste af hans Mænd Livet,
og ved deres Hjemkomst til Norge bragte de Kong Olaf den sørgelige Efterretning.
Olaf beklagede den brave Eyvinds Død, men efter Sædvane udlod han sig dog
ikke synderligt om, hvad han agtede at foretage i denne Anledning. Det var
imidlertid øjensynligt, at Einar ved dette ukloge Skridt maatte have forspildt Kong
Olafs Venskab2.
Heraf benyttede Thorfinn sig klogeligt. Omtrent paa samme Tid havde han
sendt Thorkell Fostre over til Øerne for at indkræve hans Skatter, men Einar,
der især gav Thorkell Skylden for at han havde maattet dele sine Besiddelser
med Thorfinn, efterstræbte ham saa ivrigt, at han neppe vilde være kommen
levende derfra, hvis ikke hans Venner havde givet ham betimelige Vink derom.
Han skyndte sig derfor tilbage til Katanes, og klagede sin Nød for Thorfinn, der
sendte ham til Norge, vistnok lige saa meget i Egenskab af sin Agent ved Kongens
Hof, som for at sikre ham mod Einar. Thorkell, der var en forstandig og behagelig
Mand, kom snart i stor Yndest hos Kong Olaf, ved hvis Hof han opholdt sig i
Nidaros om Vintren (1019—1020). Kongen tog ham ofte paa Raad med sig, og
Thorkell benyttede sig paa det bedste af den Indflydelse, han saaledes havde
erhvervet, til at tale Thorfinns Sag og fremstille Einars Færd i et hadefuldt Lys.
Følgen heraf var, at Kongen tidligt om Vaaren sendte et Skib til Katanes med
venskabelig Hilsen til Thorfinn og Anmodning om, at han vilde komme øster til
ham. Thorfinn gjorde sig ogsaa strax rede og begav sig endnu samme Sommer
til Olaf, der just var kommen tilbage fra sit Haalogalandstog. Olaf modtog ham
meget venligt, og Jarlen tilbragte Slutningen af Sommeren hos ham. Det synes
noget underligt, at den herskesyge og overmodige Thorfinn skulde være saa villig
til at nærme sig Olaf, om hvem han jo maatte vide, at han gjorde Fordring paa
1 Lough Larne kaldes i et Diplom af 1210 Wulvricheford, se Worsaae, «Minder om de Danske og
Nordmændene», S. 388.
2 Olaf d. heil. Saga, Cap. 91, 92. Snorre, Cap. 99—103. Orkn. Saga, S. 1—10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
