Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EINAR JARLS DRAB
185
at ansees som hans Lensherre, men deels har han vel følt, at han neppe uden Olafs
Hjelp vilde kunne udføre sine ærgjerrige Planer med Hensyn til Herredømmet
over Øerne, deels er det ikke usandsynligt, at hans Morfader Kong Mælkolm paa
denne Tid har været i nogen Knibe og derfor ikke kunnet yde ham saa kraftig
Understøttelse, som ellers1. Man erfarer imidlertid af det følgende, at Olaf endnu
ikke ved det første Besøg af Jarlen fremkom med nogen Fordring paa, at han
skulde hylde ham som Overherre. Han har neppe endnu anseet Tiden moden
dertil, eller vovet at sætte Thorfinns Venskab paa Spil, men foretrukket at lægge
Raad op med ham mod den anmassende og urolige Einar, for først at gjøre denne
uskadelig. Olafs Venlighed mod Thorfinn gik saa vidt, at han ved Afskeden endog
forærede ham et stort og godt Langskib med fuld Udrustning, og de skiltes ad,
heder det, med stor Kjærlighed. Thorkell Fostre fulgte Jarlen hjem, og fik af
ham det Skib, hvorpaa denne var kommen til Norge. Einar Jarl havde imidlertid
samlet Folk og Skibe, for at være rede til at møde ham, men den fredelskende
Bruse søgte atter at megle, og bragte det virkelig dertil, at de sluttede et Forlig,
som de edeligen besvore. Betingelserne maa i det hele taget have været de samme
som de, hvorpaa det tidligere Forlig kom istand, men derhos bestemtes det
udtrykkeligt, at alt Fiendskab mellem Einar og Thorkell Fostre skulde ophøre: de
skulde skifteviis gjøre Gjestebud for hinanden, og Thorkell skulde gjøre
Begyndelsen ved at indbyde Jarlen til sig i Sandvik. Her indfandt ogsaa Einar sig til
den bestemte Tid, og bevertedes paa det bedste, men han var dog, som man godt
kan forstaa, slet ikke lystig til Mode. Umiddelbart fra dette Selskab skulde man
begive sig til et, som Jarlen gjorde, og Thorkell skulde selv ledsage ham. Da den
Dag kom, da man skulde rejse, sendte Thorkell forsigtigviis Spejdere i Forvejen,
for at høre om alt var som det skulde være. De bragte den Besked at der paa
ikke færre end tre Steder laa bevæbnede, kampfærdige Mænd i Baghold. Ved
Efterretningen herom søgte Thorkell at udhale Afrejsen saa meget som muligt,
og samlede imidlertid sine Mænd om sig; Jarlen derimod skyndte paa, og blev
utaalmodig. Thorkell foregav at han havde meget at tage vare paa, gik snart ud
og snart ind. Imidlertid sad Jarlen og G jesterne og drak ved Ildene, der brandt
langs med Skaalegulvet. Paa Skaalen var der to Døre, en i hver Ende. Thorkell
kom just ind ad den ene, ledsaget af en Islænding, der lukkede den efter ham.
Han gik mellem Ilden og Bænkene, indtil han kom til det Sted, hvor Jarlen sad.
Denne spurgte: «er du ikke færdig endnu?» «Jo», svarede Thorkell, «nu er jeg
1 At Mælkolm Kenedhs Søn havde Magten netop omkring 1018, synes at kunne sluttes af hvad Simeon
af Durham fortæller ved dette Aar, nemlig at Mælkolm Kenedhs Søn leverede Jarlen af Northumberland
et stort Slag ved Carr. (Mon. hist. Br. I. S. 594.) Se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
