Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆR ØINGERNES HØVDINGER HOS OLAF
213
70. Olafs Forsøg paa at underkaste sig Færøerne.
Ved denne Frist, Olaf saaledes vandt ved Kong Knuts Rejse til Rom, sattes
han istand til, endnu en Stund uhindret at fortsætte sine Bestræbelser til
Christendommens Fremme i og udenfor Riget, og til Gjenerhvervelse af Norges Skatlande,
saa vel som overhoved til Udvidelsen af sit Herredømme udenfor det egentlige
Norges Grændser. Orknøerne havde allerede underkastet sig ham, men et andet
vigtigt Skatland, Færøerne, stod endnu tilbage. Vi have seet, hvorledes det i
Erik Jarls Dage var lykkets den listige Thrond i Gøta at faa et Giftermaal istand
mellem Leif Assurssøn og Sigmund Brestessøns Datter Thora, hvorved begge
disse mægtige Familiers Interesser smeltede sammen, og Leif eller rettere Thrond
fik det egentlige Herredømme. Færøingerne synes i denne Tid at have indrettet
og at denne ikke i noget andet Aar end netop 1027 ved Paasketid befandt sig i Rom med Kejseren, end sige
med Knut, bliver altsaa selve Brevet et Vidnesbyrd for Rigtigheden af 1026—1027. Da nu alle hine
tidligere meddeelte Angivelser i de Skrifter, der henføre Rejsen til 1031—32, øjensynlig støtte sig paa Ingulf,
og denne, en gammel Mand, der skrev sin Krønike, let i sin Klostereensomhed kunde tage Fejl af en 5—6
Aar, især da han umiddelbart forud havde anført et Brev af 1032; da han derhos af Titlen «Norges Konge»
let kunde komme paa den Tro, at Brevet var yngre end Olafs Død, uagtet Knut, som vi have seet,
ingensinde opgav sin Fordring paa Norge, og lige saa vist, naar han brugte sin fulde Titel, kaldte sig Norges Konge,
som han ofte slet hen kaldte sig Englands, uden engang at nævne Danmark; da man derhos let kan tænke
sig, at Ingulf eller en anden har læst mxxxi i Stedet for mxxvi, og da derhos endog det af ham anførte Brev ved hiin
Kombination af Paasken, Konrad, Rudolf og Knut egentlig vidner sterkere for 1026—27 end hans egen løse
Angivelse af 1031: vil det saaledes let indsees, at aldeles overvejende Grunde tale for de først nævnte Aar.
Der er og i den Omstændighed, at Olaf den helliges Saga og Snorre lade Olaf, i Stedet for at holde Øje med
Knut om Høsten og Vintren 1026—1027, slaa sig til Ro i Throndhjem, og Ulf Jarl derimod begynde en
Opstand i Danmark, et tydeligt Vidnesbyrd om at baade Olaf og Ulf ansaa Knut for at være saa langt borte,
at de for det første intet havde at frygte af ham. Vel heder det, at han i 1026 kun drog til England, men
da han, som vi af Knytlinga Saga og Emmas Enkomiast erfare, drog over Flandern, nærmede han sig dog
England saa meget, at Nordmændene let i Førstningen kunde antage, at han alene agtede sig did: siden
have de nok faaet Rejsens rette Bestemmelse at vide, men ved en Skjødesløshed af Sagafortælleren er denne
ej nærmere berørt. Olafs Saga og Snorre omtale slet ikke Udenlandsrejsen. Hertil kommer nu ogsaa
følgende Omstændighed. Sighvat Skald var i Rouen 1026—27, og traf Knut i England. Han digtede en Draapa
om ham, hvori saa vel Romerrejsen som Toget til Norge omtales. Men 1030 drog Sighvat til Rom, efter
Olafs Fald hjem til sin Gaard, og begav sig siden til Kong Magnus. Det er neppe tænkeligt, at Sighvat
efter Olafs Død, da Forbitrelsen mod Knytlingerne var paa det højeste, skulde have digtet et Æredigt
over hans Fiende Knut. Da vi derimod erfare, at Sighvat i 1027 ikke kom hjem til Norge førend temmelig
seenhøstes, eftersom han strax efter sin Hjemkomst traf den fra Toget til Danmark og Slaget ved Helgeaa
tilbagevendte Olaf i Borg, hvor Olaf desuden ytrede Misfornøjelse over at han havde indladt sig for meget
med Knut, bliver det saa godt som vist, at Sighvat har ledsaget Knut fra England paa det Tog, han i Kvadet
saa levende beskriver, at han fra Danmark er vendt tilbage til Norge, og at han under Opholdet i Danmark
har digtet hiin Draapa, hvilken Fagrskinna urigtigt kalder erfidråpa, som om den var digtet efter Knuts
Død. Om Rigtigheden af Aaret 1026—27 for Knuts Rejse kan der saaledes ej være nogen Tvivl. Der kan
i alle Fald ej være Spørgsmaal om at sætte den efter den Tid, men snarere før, eftersom Lyfing i hiint Brev
af 1026 allerede kaldes Biskop, og Knut omtales som om han opholdt sig i England, omgiven af sine
Stormænd. Da dette Brev for øvrigt ej indeholder nogen Stedsangivelse, kan det gjerne være udstedt i Flandern
eller Danmark, thi 1026 var Knut, hvis han gik lige fra Danmark til Rom, ikke i England; det er vel ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
