Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
OLAF HARALDSSØN
besluttede, at foretage den maaskee allerede Aaret forud paatænkte Rejse langs
Vestkysten til Throndhjem, for at tilbringe Vintren i Nidaros. Han laa længe
i Eikundasund (Ekersund) for Modvind, og hørte her, at Erling Skjalgssøn og
Jæderboerne allerede, maaskee i Forventning om Knuts Ankomst, havde samlet
sig i en Oprørshob. Da der en Dag var Tale om Vinden, hvor vidt den var gunstig
eller ej til at sejle forbi Jæderen, sagde Halldor, Søn af Brynjulf Ulvalde paa
Vetteland: «Vinden er god nok, naar kun Erling Skjalgssøn ikke ventede os med
andet end et Gjestebud paa Sole». Da bød Olaf, at man skulde tage Tjeldingen
ned og lægge ud med Skibene. Det skede; endnu samme Dag sejlede de forbi
Jæderen uden at møde nogen Ulempe fra Erlings Side, og kom om Aftenen til
Hvitingsø. Siden rejste Olaf om paa Vejtsler i Hordaland, og sejlede ud paa Høsten
nord efter til Throndhjem.
ligeledes Toget til Helgeaa m. m. 1025, hvilket alt, saa vel som de øvrige Notitser i alle Haandskrifter og
tillige hos Florents, med større eller mindre Fuldstændighed er optaget i yngre Samleres Verker. Det sees
heraf tydeligt, at jo ældre Krønikerne ere, desto mindre vide de om Knuts Bedrifter udenfor Landet. Det
er først Florents, som veed at fortælle om Knuts Agitationer og Gaveuddelinger i Norge, saa vel som om
Olafs Upopularitet; det er først hiin Kodex fra 1122, som veed at fortælle om Toget til Danmark og Slaget
i Helgeaa; og hvad Notitsen om Knuts Tog til Rom angaar i den Kodex, der allerførst meddeler den, er
det, da Kodex er defekt i Enden efter 1079, og man saaledes ej har godt for at bestemme Hændernes Ælde,
uvist, om den kim er optagen efter Florents eller dennes Kilde, eller om den er selvstændig. Florents’s
Kilde med Hensyn til denne Rejse lader sig for øvrigt let paapege. Det er Ingulf, Abbed af Croyland, fød
c. 1030, Kong Viljams Sekretær og siden Abbed i Croyland, der skrev sit Klosters Historie e. 1090. Knuts
Brev fra Rom findes nemlig allerede indført her, ledsaget af en kort Notits om hans Rejse; hans Udfart
henføres til hans 14de Aar, altsaa 1031, og saaledes Brevet, der vel intet Aarstal har, men hvori den
følgende Paaske nævnes, til 1032, hvorved det dog er at merke, at Brevet meddeles umiddelbart strax efter
et, der udtrykkelig er dateret 1032, og hvori Knut, ligesom i Brevet fra Rom, kalder sig Rex totius Angliæ,
Danmarchiæ et Norvegiæ, et [magnæ] partis Suavorum. Det maa derhos merkes, at saa vel Ingulf som
Florents fortælle, at Brevet bragtes til England af Lyfing, Abbed i Ta vist oke, der endnu samme Aar blev
Biskop af Cridiantun eller Devonshire, men at denne Lyfing nævnes som Biskop allerede i et Diplom af
1026 (Kemble No. 743), udstedt af Knut og beseglet af en Deel andre engelske Gejstlige, Haakon Jarl,
Hertug Wrytsleof o. fl. — Mag. Adam (II. 63) henfører Knuts Romerrejse og hans Datter Gunnhilds
Giftermaal med Henrik, Kejser Konrads Søn, til Erkebiskop Libents den 2dens Tid (1029—1032) men det er vel
at merke, at Giftermaalet først fandt Sted i 1036, og at der altsaa i det mindste i en af Angivelserne er en
Fejl, hvilket ogsaa svækker Troværdigheden af den anden. — Dronning Emmas Enkomiast, der temmelig
vidtløftigt omtaler Knuts Rejse til Rom (Langebek Ser. III. 493) og især dvæler ved hans Ophold i St.
Orner i Flandern, angiver intet Aar, men siger kvm at han efter at være kommen hjem, og en Stund havde
opholdt sig i sine egne Lande, vandrede til Herren. — Den engelsk fødte Munk W. Godeli (Bouquet X.
962) der skrev omkring 1150, henfører Knuts Rejse til 1030. — Men paalideligere end alle de her nævnte
Autoriteter er Wippo, Kejser Konrad den saliskes Kapellan, der ledsagede ham paa hans Rejser, og i sin
Dedikation til hans Søn Henrik den 3die siger at han «skriver paa det sandfærdigste, hvad han selv har
seet eller hørt af andre»; han er altsaa et samtidigt Øjevidne til hvad han beretter. Wippo siger udtrykkeligt
(Bouquet XI. S. 3), at Knut, Englands Konge, og Rudolf, Konge af Burgund, vare tilstede ved Konrads
Kejserkroning i Rom Paaskedag den 26 Marts 1027. Den tourske Krønike siger ligeledes, at Knut,
Englands Konge, rejste til Rom i Konrads 2det, og den franske Kong Roberts 29de Aar, hvilket paa det
nærmeste bliver 1026 (Bouquet X. 284). — Tager man nu i Betragtning, at endog det Brev, Ingulf meddeler
som skrevet af Knut, omtaler hans Nærværelse i Rom paa Paaskefesten tilligemed Kong Rudolf af Burgund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
