Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORALF SIGMUNDSSØNS DRAB
217
endte sin Tale, var der flere, som raadede Kongen til at indvilge hans Begjæring:
de sagde at han havde talt vel, og at han vist var uskyldig i den Brøde, hvorfor
han anklagedes. Kongen sagde, at enten maatte han være uskyldig eller djervere
end man ellers saa Magen til: denne sidste Mening havde nu Kongen, og Sigurd
vilde nok, sagde han, snart selv bære sit Vidnesbyrd herom. Efter de
Tilstedeværendes Bøn antog han Sigurds Tilbud om Jærnbyrd, og bestemte denne til den
følgende Dag, paa hvilken Sigurd havde at indfinde sig ved Lygren, hvor Biskoppen
selv skulde forestaa Handlingen. Derpaa vendte Kongen tilbage til Lygren, men
Sigurd og hans Staldbrødre gik ud paa Skibet igjen. Da det blev mørkt, sagde
Sigurd: «sandt at sige, ere vi her komne i en vanskelig Stilling; man har skjendigt
løjet os paa, og denne Konge er saa fuld af Kneb, at Udfaldet er let at forudsee:
først lod han Thoralf dræbe, og nu vil han gjøre os til Ubodemænd. Det er
naturligviis en let Sag for dem at forkvakle Jærnbyrden for os, og derfor tror jeg det er
det værste vi kunde vælge, at indlade os paa saadant med ham: jeg foreslaar at
vi strax hejse Sejl og stevne ud til Havs med Land vinden, saa kan Thrond selv
næste Sommer rejse og sælge sin Uld, om han vil. Slipper jeg bort, skal jeg aldrig
tidere sætte min Fod i Norge». De andre fandt dette Forslag meget fornuftigt,
de hejsede derfor Sejl, og satte om Natten ud til Havs saa fort de kunde. De
standsede ej, førend de kom til Færøerne, hvor Thrond, som det heder, lod ilde
over deres Færd, og de svarede heller ikke vel. Kong Olaf fik snart at vide, at
Sigurd og hans Staldbroder vare borte, og der var nu flere, som ikke længer
be-negtede Sandsynligheden af at de vare skyldige. Kongen selv talte ikke stort
derom, men udlod sig dog med, at hans Formodning nu var bleven bekræftet.
Det er og tydeligt nok at see, at det hele var aftalt af Thrond, hvis Gaards
Beliggenhed paa Østerø havde sat ham istand til at oppasse de to norske
Skatkræver-skibe og lade dem overfalde, førend nogen af Olafs Tilhængere vare blevne dem
var. Hans Bebrejdelse til Sigurd, Thord og Gaut var aabenbart kun fremsat
for at de tilstedeværende, der ej vare indviede i Planen, ikke skulde fatte nogen
Mistanke om Rejsens sande Hensigt, der umiskjendeligt ene og alene var den,
at dræbe Thoralf ved Landstigningen i Norge, hvilket, hvad end Sigurd forsikrede,
var lettere end paa Færøerne, hvor han var omgiven af Venner og Frænder. Vi
have allerede seet flere Exempler paa Thronds Lumskhed og trædske Anslag,
ligesom vi i det følgende ville erfare, hvorledes han og hans Frænder ganske aftoge
Masken, og især disse sidste optraadte som aabenbare Voldsmænd1.
denne Sag nærmere. Jærnbyrd omtales ogsaa under Olaf, da Grette den sterke stedtes til Prøve, se neden
-for S. 227, men denne Beretning er ikke saa meget at stole paa.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 131, Snorre, Cap. 145, Færeyinga Saga, Cap. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
