Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
OLAF HARALDSSØN
Kongen fortsatte sin Rejse nordefter, og tilbragte, som det allerede er nævnt,
Vintren i Nidaros. Da han om Vaaren atter drog sydefter, saaledes som det
nedenfor nærmere skal berettes, holdt han flere Huusthing paa Herø1, og talte
paa et af dem om den Skade, han havde lidt af Færøingerne, idet hans Mænd
vare blevne dræbte, men de ham tilkommende Skatter tilbageholdte. Nu, sagde
han, var det hans Hensigt at sende Mænd derover efter Skatten. Han henvendte
sig desangaaende til flere af de tilstedeværende, men alle undsloge sig. Da stod
en Mand op, stor og drabelig at see til, i en rød Kjortel, med Hjelm paa Hovedet,
Sverd ved Siden og Huggespyd i Haanden. «I Sandhed», sagde han, «der er stor
Forskjel paa Folk. I have en god Konge, men han har slette Trælle. I sige nej
til denne Færd, hvori han vil sende eder, skjønt I have modtaget mange Venne
-gaver og Hædersbeviisninger af ham. Jeg derimod har hidtil ikke været nogen
Ven af Kongen, tvertimod har han været min Uven og mener at have god Grund
dertil. Nu vil jeg tilbyde eder, Konge, at rejse i dette Ærende, hvis ingen bedre kan
faaes». Kongen spurgte, hvo denne raske Mand var, der tilbød sig selv til Rejsen,
medens de andre undsloge sig. «Du har derfor», vedblev han, «meget forud for dem,
men jeg kjender dig jo slet ikke, og veed ikke engang dit Navn». «Mit Navn, Konge,
er ikke daarligt», sagde Manden, «og I har vist hørt mig nævne; jeg heder Karl den
mørske»2. «Er du Karl den mørske», sagde Kongen, «da har jeg visselig hørt dig nævne,
og sandt at sige har der været de Tider, hvor du ej skulde være kommen levende
derfra, om jeg havde truffet dig; men nu vil jeg ikke vise mig mindre ædelmodig
end du, og da du tilbyder mig din Hjelp, skal jeg til Gjengjeld vise dig Velvilje.
Kom til mig idag og vær min Gjest, saa skulle vi nærmere tale om Sagen». Karl
lovede at komme, og dermed hævedes Thinget. Karl havde tidligere været en
stor Viking og Ransmand, og Kongen havde meget ofte sendt Folk ud for at
tage ham af Dage; forresten var han storættet og en dygtig Idrætsmand i mange
Stykker. Kongen tog ham nu til Naade og viste ham endog Kjærlighed. Han
udrustede ham paa det bedste til Rejsen, og sendte Bud med ham til sine Venner
paa Færøerne, fornemmelig Leif og Gille, at de skulde yde ham Bistand; Budet
ledsagedes af Jærtejner. Da Karl var færdig, drog han af sted; der var i alt 20
Mand paa Skibet. Han fik god Vind og kom heldigt til Thorshavn paa Strømø,
hvor han lagde ind. Siden blev der stevnet Thing i Thorshavn3, hvor en Mængde
1 Herø eller Hærøerne paa Søndmøre, i Nærheden af Gurskøen.
2 Det er fra Møre, her rimeligviis Søndmøre. Til hvilken berømmelig Æt denne Karl hørte, siges ikke,
men man skulde, siden det udtrykkeligt siges at han var storættet, næsten formode at han har været
beslægtet med Giske-Folkene eller Arnmødlingerne.
3 Dette Thing kan dog neppe have været tilstevnet alene i Anledning af Karls Ankomst; det synes
at have været det sædvanlige Sommerthing, der, som vi have seet, plejede at holdes i Thorshavn, og Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
