Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 OLAF HARALDSSØN
ikke turde gaa ene nogen Steds. Herom blev der megen Tale, dog lader det ej
til at have faldt nogen ind, at dette kunde være et af T hr onds sædvanlige Kneb,
nemlig saaledes at Skibet hemmelig var vendt tilbage, og at han holdt sine Frænder
skjulte hos sig. Dog fik man det snart at føie. Om Vaaren sendte Thrond Bud
til Leif og foreslog ham at man skulde vedtage at alle skulde møde vaabenløse
paa Thinget, for at saadanne Voldsomheder, som de, der paa sidste Thing havde
fundet Sted, for Fremtiden kunde undgaaes. Leif fandt dette at være et godt
Forslag, og talte til Gille derom. Gille fandt det betænkeligt at tro Thrond alt
for godt, og erklærede derfor, at han ikke anderledes vilde gaa ind paa Forslaget,
end saaledes at kun den egentlige Almue skulde være vaabenløs, hvorimod alle
de haandgangne Mænd og deres Følge skulde være bevæbnede. Dette blev strax
saaledes afgjort1, og om Sommeren begav man sig paa sædvanlig Tid til Things
paa Strøm ø (1029). Men her hendte det sig en Morgen, da Gille og Leif sad og
talte sammen oppe paa en Bakke i Nærheden af Thingvolden, at de saa en heel
Deel Folk komme frem paa en Højde mod Øst lige under Solen; de talte ikke
færre end tredive, og alle vare de bevæbnede paa det herligste: Skjolde, Hjelme,
Øxer og Spyd blinkede i Solen, og den hele Flok saa drabelig ud. Da Flokken
kom nærmere, kjendte de baade Sigurd, Thord og Gaut. Leif og Gille skyndte
sig nu hjem til sine Boder, men Thrond kom ud af sin Bod, ledsaget af mange
Mænd, der ligeledes vare bevæbnede, og gik sine Frænder imøde. Leif og Gille
havde kun faa Folk hos sig i Sammenligning med den Styrke, Thrond nu kunde
opstille, og de vare ikke engang alle bevæbnede. Thrond og hans Frænder gik
lige hen mod Leif og Gilles Flok, og toge nu Masken ganske af. «Her er nu mine
Frænder», sagde han, «som forrige Gang maatte skynde sig bort fra Færøerne,
og jeg finder mig ikke i, at vi Frænder saaledes skulle lade os underkue af dig
og Gille. Enten skulle I nu lade mig alene dømme imellem eder, eller jeg tillader
dem at gjøre, hvad de finde for godt». Leif og Gille, som indsaa at de aldeles
ikke kunde binde an med Thronds Overmagt, valgte at overlade alt til hans
Afgjørelse, hvilken han strax afsagde, da han, som han sagde, ikke en anden Gang
vilde være klogere til at gjøre det. Den lød saaledes, at hans Frænder uagtet
Fredløshedsdommen skulde have frit Lov til at opholde sig paa Færøerne, hvor
de lystede, og at de ingen Bøder skulde betale. Herredømmet paa Færøerne skulde
skiftes i tre Dele, af hvilke han selv skulde have den ene, Leif den anden, og Sig-
1 Da det neppe er rimeligt, at en saa vigtig Bestemmelse, som denne, kunde blive afgjort af Høvdingerne
paa egen Haand uden tillige at vorde lovtagen paa Thinget, ja da det endog maatte være vanskeligt, for ej
at sige umuligt, at faa den bekjendtgjort i Tide for Folket inden Thinget holdtes, skulde man snarest formode
at Thrond, der vistnok forlængst havde opgjort sin Plan, foreslog den allerede paa det Thing hvor Karl
blev dræbt og at den der vedtoges, saa at Sagaens Beretning her er unøjagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
