Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE. KARL MØRSKES DRAB
221
veje sig Pengene. Karl tog Hjelmen af sit Hoved og heldte Pengene deri,
efterhaanden som de vejedes. De saa en Mand gaa nær ved, med en sid Hat paa
Hovedet, grøn Trøje, linnede Buxer, og barfodet, han havde en Stok med Knap
i Haanden, hvilken han satte ned i Jorden og gik bort med de Ord: «See du til,
Møre-Karl, at min Stav ej gjør dig Meen». Kort efter kom der en Mand løbende,
og raabte af alle Kræfter paa Leif, at han endelig maatte skynde sig til Gilles
Bod, thi Sigurd Thorlakssøn, sagde han, havde trængt ind og givet en af
Bodmændene Ulivssaar. Leif sprang strax op, og ilede, ledsaget af alle sine Bodfolk,
hen til Gille, men Karl blev siddende efter, og hans Mænd stode rundt om ham.
Da løb Gaut den røde til, og hug med en Haandøxe over de andres Skuldre, saa
at Hugget rammede Karl i Hovedet, dog ikke dybt. Men i det samme greb Thord
laage Stokken, som stod i Jorden, og slog med den ovenpaa Øxhammeren, saa
at Eggen gik lige ned i Hjernen. I samme Øjeblik styrtede en Mængde Folk ud
af Thronds Bod, og Karl blev baaren død bort. Thrond lod ilde over denne
Gjerning, men tilbød dog at betale Bøder for sine Frænder, saa at Sagen kunde blive
forligt. Men Leif og Gille, der paatoge sig Eftermaalet, vilde ingen Bøder
modtage, og Sigurd blev utlæg for Aaverket paa Gilles Bodmand, men Thord og Gaut
for Karls Drab1.
Østmændene, der havde fulgt Karl til Færøerne, vendte tilbage til Norge paa
det Skib, hvormed de vare komne, og bragte Olaf Efterretningen om det uheldige
Udfald af Karls Sendelse. Men Urolighederne i Landet selv hindrede Olaf fra at
gjøre noget derved, og saa længe den gamle, trædske Thrond levede, var der
heller ikke at tænke paa at faa den norske Konges Herredømme over Øerne
befæstet. Det lykkedes endog Thrond ved sin lumske og snedige Færd at skaffe sig
større Magt, end hidtil. Sigurd, Thord og Gaut skulde efter Bestemmelsen
forlade Landet, og Thrond gav dem et Skib tilligemed noget Gods. Hermed
foregave de at være daarligt hjulpne, og bebrejdede Thrond, dog, som det sidenefter
viste sig, kun for et Syns Skyld, at han forholdt dem deres Fædrenearv. Thrond
sagde at de havde faaet meget mere end de skulde have, og at de vare
utaknemmelige: derpaa afsejlede de, foregivende at de vilde til Island. Men kort efter
udbrød en heftig Storm, som man vidste maatte være dem meget til Skade, og
da der om Høsten fandtes Stykker af deres Skib drevne op paa Østerø, tvivlede
man ej længer paa, at de vare omkomne i Søen. Men da Vintren kom, begyndte,
som det hed, mange Gjengangere at vise sig i Gøta og vidt omkring paa Østerø,
navnlig viste Thronds Frænder sig, og tilføjede mange Folk Skade paa deres
Lemmer. Især hjemsøgtes Thrond selv, som han paastod, saa haardt, at han
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 139. Snorre, Cap. 153. Fær. Saga, Cap. 44—46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
