Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEIN SK AFTESSØNS HÆNDELSER
235
Thorberg Arnessøn boede. Thorberg selv var ikke hjemme, men hans Hustru
Ragnhild, Erling Skjalgssøns Datter, tog paa det venligste imod ham, fordi hun
kjendte ham før, og han havde haft Anledning til at vise hende en stor Tjeneste.
Det traf sig nemlig, at han paa sin Rejse fra Island i sit eget Skib for halvandet
Aar siden (1025) allerførst landede ved Giske, just som Ragnhild laa og skulde
føde et Barn, men ikke kunde blive forløst og led store Smerter. Man ønskede
at have en Prest ved Haanden, men der var ingen paa Øen, og heller ikke nogen
i Nærheden. Da fik man høre, at der var kommet et Kjøbmandsskib til Øen,
og sendte strax Bud for at spørge om det havde nogen Prest ombord, og i saa
Fald bede ham komme op paa Gaarden. Der var en Prest ombord, men han
var ganske ung og kunde ikke stort af Lærdommen; derfor vovede han sig ikke
til at gaa, førend Stein lovede ham at være med. Da gik de op; kort efter fødde
Ragnhild en Datter til Verden, som var meget svag og derfor strax maatte døbes
af Presten. Stein holdt hende under Daaben, gav hende Navnet Thora, og
skjenkede hende en Guldfingerring i Faddergave. Ragnhild tilsagde Stein sit
Venskab og bad ham komme til hende, hvis han behøvede Hjelp. Stein svarede,
at han nok ikke kom til at holde flere Pigebørn under Daaben, og dermed skiltes
de dengang. Nu derimod benyttede han sig af hendes gode Tilbud. Han fortalte
hende, hvad der var skeet, og hvor opbragt Kongen var paa ham. Hun lovede
ham at gjøre alt hvad der stod i hendes Magt for at hjelpe ham, og bad ham at
opholde sig der, indtil hendes Mand kom hjem. Hun gav ham Plads ved Siden
af sin tolvaarige Søn Eystein Orre. Da Thorberg kom, var han ikke videre blid,
da han allerede havde hørt, hvorledes det var gaaet Stein. Da Ragnhild bad
ham at tage sig af ham, sagde han: «jeg har bragt i Erfaring, at Kongen har ladet
holde Ørvarthing efter Thorgeir, at Stein er lyst utlæg, og at Kongen er
overvættes vred; og jeg er klogere end som saa, at jeg skulde udsætte mig for Kongens
Vrede ved at antage mig en udenlandsk Mand: lad Stein fare bort saa fort som
muligt». Ragnhild svarede, at da skulde hun ogsaa fare bort med ham. «Som du
vil», svarede Thorberg, «du kommer nok snart igjen, thi her har du meest at sige».
Da traadte Eystein Orre frem og sagde, at han heller ikke vilde blive tilbage,
hvis hans Moder rejste bort. Thorberg sagde at de viste sig over al Maade
paa-staaelige og heftige i dette Stykke; «dog», sagde han, «faar jeg vel lade eder raade;
men altfor meget ligger det til din Æt, Ragnhild, at ringeagte Kong Olafs Ord».
«Anseer du det for en saa farlig Sag at forsvare Stein», sagde Ragnhild, «saa rejs
selv med ham til min Fader Erling, eller skaf ham Følge, saa at han kommer did
i Fred». «Til Erling sender jeg ham ej», sagde Thorberg, «fordi han alligevel har
gjort nok til at paadrage sig Kongens Mishag». Og saaledes forblev Stein der
16 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
