Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
OLAF HARALDSSØN
Resten af Vintren (1026—1027). Efter Juul kom der Sendebud til Thorberg,
med den bestemte og strenge Befaling, at han før Midfaste skulde komme til
Kongen. Thorberg raadførte sig med sine Venner, hvor vidt han skulde vove
paa at indfinde sig hos Kongen under de nærværende Omstændigheder. De fleste
fraraadede ham det og sagde at han heller burde sende Stein fra sig. Thorberg
vilde dog helst lyde Kongens Bud. Noget efter drog han til sin Broder Finn,
fortalte ham hvorledes Sagerne stode og bad ham gjøre ham Følge. Finn sagde
at det var slemt at have saadant Kvindeherredømme, at man ej for sin Kones
Skyld kunde vise sin rette Herre den tilbørlige Lydighed. «Det staar dig frit for,
om du vil følge mig eller ej», sagde Thorberg, «men det forekommer mig dog som
om du undslaar dig derfor mere af Frygt for Kongen, end af Kjærlighed til ham»1.
Derefter drog han til sin Broder Arne, og fremsatte den samme Anmodning til
ham. Arne fandt det underligt, at en Mand med Thorbergs Klogskab skulde
kunne rage i saadant Uheld og paadrage sig Kongens Vrede uden mindste
Nødvendighed; det kunde lade sig høre med en Frænde eller Fostbroder, men at tage
sig af en islandsk Mand, som Kongen havde lyst utlæg, og bringe baade sig selv
og sine Frænder i Fare for hans Skyld, det var dog altfor galt. «Skal her være
Tale om Uheld», svarede Thorberg, «bliver det min Faders, nemlig at hans yngste
Søn skulde vanslægte fra Ætten, og hvis det ej var at tilføje min Moder Skam,
vilde jeg aldrig kalde dig vor Broder». Med disse Ord forlod Thorberg ham og
rejste hjem, vred i Hu. Siden sendte han Bud til sin Broder Kalf nord i
Throndhjem, og bad ham at møde ham ved Agdenes. Kalf lovede det, uden for øvrigt
at tilføje noget Ord. Imidlertid sendte Ragnhild Bud til sin Fader Erling efter
Hjelp. Han sendte sine to hjemmeværende Sønner Sigurd og Thore, hver med
en Tyvesesse og 90 Mand. Da de kom til Thorberg, blev han meget glad, og gjorde
sig strax rede til Rejsen. Ogsaa han havde en Tyvesesse, og da de nu droge
nordefter, havde de saaledes ikke mindre end tre vel bemandede Skibe. Stein selv
var med. Da de kom til Kraakevaad2, laa Finn og Arne der med to Tyvesesser,
og Thorberg hilste dem nu paa det venligste, sigende at hans Opeggelser dog havde
virket. Finn svarede, at sligt sjælden behøvedes med ham. Og da de kom til
Agdenes, mødte Kalf dem ligeledes med en vel udrustet Tyvesesse. Med hele
denne Flaade styrede de ind ad Fjorden, og lagde sig ved Nidarholmen om Natten.
1 Maaskee Finn allerede da boede paa Austraat paa Yrje eller Ørlandet ved Indløbet til
Throndhjems-fjorden, at han senere boede der, er vist, se Harald Sigurdssøns Saga, Cap. 64.
1 Hos Snorre staar her «fyrir pröndheimsmynni» d. e. til Mundingen af Throndhjemsfjorden, og som
dennes Munding ansaaes Farvandet omkring den lille 0 Kraakevaad midt imellem Ørlandet og Hiteren.
Kråkuvåö sem er E>röndheimsmynni heder det i en gammel geografisk Optegnelse, se Hist. Norv. Anmerkn.
S. 31. I de ældste Haandskrifter af Olaf den helliges Saga er Rum aabent for Navnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
