Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
OLAF HARALDSSØN
nu tilbage til deres øvrige Følge, og Flaaden skiltes ad. Kalf, der ej havde villet
binde sig saa nøje til Kongen, drog ind til Egg; Finn begav sig til Kongen, og
Thorberg tilligemed de øvrige droge sydefter. Stein fulgte med Erlings Sønner
syd til Jæderen, og rejste ikke længe efter, tidligt om Vaaren, til England, hvor
han siden gik Kong Knut til Haande1. Efter en anden, mindre sandsynlig,
Beretning skal Olaf virkelig have taget Stein fuldkommen til Naade, og fremdeles
beholdt ham hos sig, men han skal desuagtet have rømt over til Knut2. Efter
nogles Sigende skal han have opholdt sig længe hos Knut; efter andres skal hans
Forfængelighed og Overmod have paadraget ham Knuts Misnøje, saa at han ej
længe kunde forblive ved dennes Hof3. Ja den skal endog tilsidst have voldt
hans Død, thi der fortælles, at da han engang led Skibbrud paa Jyllands Kyst,
og vel kom levende i Land, men aldeles udmattet og kraftesløs, skal en Kone,
der just kom ned for at vaske Klæder, have faaet saa stor Lyst til alle de Kost
bar heder, han bar paa sig, at hun slog ham ihjel med sit Banketræ og plyndrede
Liget. «Og dette», tilføjes der, «var tilpas til ham formedelst hans Overmod og
Ulydighed mod Kong Olaf»4.
73. Thore Hunds Bjarmelandstog og Frafald. Tvist mellem
Haarek i Thjotta og Aasmund Grankellssøn.
At Kalf Arnessøn ikke vilde slutte sig saa uadskilleligt til Olaf, som hans tre
andre Brødre, er, som vi ovenfor antydede, let at forklare af hans Svogerskab
med Thore Hund, der allerede siden Begivenheden med Aasbjørn Selsbane stod
i et spendt Forhold til Kongen, men nu i den allersidste Tid var kommen i
aabenbart Fiendskab med ham. Dette gik saaledes til. Den samme Vinter, da Olaf
sad i Sarpsborg (1025—1026), sendte han sin Hirdmand, den forhen omtalte
Karle fra Langø paa Haalogaland, nord over i det Ærende, at drage paa en
Handelsrejse til Bjarmeland. Denne Rejse skulde indrettes paa samme Maade som den,
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 134, Snorre, Cap. 148. 2 Den legendariske Olafs Saga, Cap. 63.
3 Den legendariske Saga, 1. c. Stein, heder det, lod sin Hest sko med Guld ligesom Kongen selv; han
lod ogsaa sit Sverdfæste belægge med Guld, saaledes at Hjaltene vare af Guld, men Mellemgrebet ubelagt.
Da han fremviste det ved et Drikkelag, angav han som Grund til den ufuldstændige Udsmykning, at han
ej havde haft Penge nok. Knud bød sin Skatmester tage et Guldstøb og give ham % Mark Guld deraf.
Stein sagde: er da denne halve Mark bedre end den anden halve, som er tilbage? Dertil svarede Kongen:
«slige Mænd er os for store; tag her en heel Mark Guld, men med vort Samliv er det forbi».
4 Flatøbogen, Fornm. S. V. S. 181. At hine Tiders fromme Tro saa i Steins sørgelige Endeligt et
tydeligt Tegn paa Guds Vrede over hans Færd mod Kong Olaf, ligesom man i Sigmund Brestessøns lignende
Dødsmaade, (se ovf. B. III. S. 302, 380) havde seet en Straf fordi han vedblev at bære Afgudsbilledets Ring
trods Olaf Tryggvessøns Advarsel, er heel naturligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
