Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS UNDERHANDLINGER MED ARNUNGERNE 237
Om Morgenen holdt de Raad om, hvad de skulde gjøre. Kalf og Erlings Sønner
vilde at de skulde lægge ind til Byen med deres hele Styrke, og lade det komme
an paa, hvad der da vilde skee. Thorberg derimod vilde at man skulde fare frem
i Mindelighed og byde anstændige Forligsvilkaar. Heri samtykkede Finn og Arne,
og derved blev det. Finn og Arne begave sig, ledsagede af kun nogle faa Mænd,
til Kongen, og gjorde ham paa Thorbergs Vegne det Tilbud, at han skulde
fastsætte en saa stor Pengebod, som han vilde, naar Thorberg blot maatte have
Landsvist og beholde sine Vejtsler, og Stein slippe for Straf paa Liv eller Lemmer.
Kongen, som havde hørt, hvilken stor Troppestyrke Brødrene havde samlet, var
meget alvorlig, og sagde: «Saa vidt jeg kan skjønne, have I allerede hjemmefra
tænkt at indrette denne Færd saaledes, at I kunne raade i det mindste lige saa
meget som jeg, om ikke mere, og allermindst ventede jeg af eder Brødre, at I
vilde fare med en Hær mod mig. Jeg skjønner derfor nok, at det er Jæderboerne,
som have udklækket dette Raad. Men Pengebøder nytter det ej at byde mig». —
«Aarsagen», svarede Finn, «hvorfor vi Brødre have samlet al denne Styrke, er ej
fordi vi vilde byde eder Ufred, Konge, men fordi vi først vilde tilbyde eder vor
Tjeneste; thi afslaar I at modtage den, og tiltænker I derimod Thorberg nogen
haard Behandling, da drage vi alle sammen med hele denne Styrke til Kong Knut
den mægtige». Kongen saa en Stund paa ham, og sagde derpaa: «Dersom I, Brødre,
ville tilsværge mig at I skulle følge mig baade inden- og udenlands, aldrig skilles
fra mig uden min Tilladelse, og aldrig skjule for mig de svigagtige Anslag, som
I maatte erfare at der smedes imod mig, da skal jeg modtage Forligstilbudet».
Da Finn kom tilbage med dette Svar, blev der igjen raadslaaet. Thorberg erklærede
at han for sin Deel vilde efterkomme Kongens Fordring, «thi», sagde han, «jeg
har ingen Lyst til at fly fra mine Ejendomme og søge hen til udenlandske Høvdinger,
medens det derimod altid vil være mig til Hæder at følge Kong Olaf og være der,
hvor han er». Kalf sagde: «ingen Ed vil jeg tilsværge Kongen, og agter kun at
forblive i Landet saa længe som jeg beholder mine Vejtsler og øvrige
Hædersposter, og Kongen vil være min Ven: saaledes bør vi alle gjøre». Finn sagde at
han vilde lade Olaf alene raade for Vilkaarene mellem dem. Arne erklærede, at
naar han havde besluttet sig til at følge Thorberg, om han end agtede at stride
mod Kongen, vilde han saa meget heller være med ham, naar han valgte det bedre
Raad; han vilde derfor, sagde han, følge ham og Finn og antage de samme
Vilkaar som de. Derpaa gik de tre Brødre ombord paa et af Skibene, roede ind til
Byen, og begave sig til Kongen, med hvem de nu sluttede Forlig, saaledes at de
tiisvore ham den forlangte Ed, men Kongen derimod tilsagde Stein fuldkommen
Fred, dog med det Tillæg, at han ikke længer vilde have ham hos sig. De vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
