Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARLES OG THORE HUNDS BJARMELANDSTOG
241
gik nu til Højen, toge saa mange Kostbarheder de kunde, og ståk dem til sig i
sine Klæder: der fulgte, som man let kan begribe, ogsaa meget Muld med. Da
man var færdig dermed, gav Thore Befaling til at drage bort. «Karle og
Gunnstein», sagde han, «skulle gaa først, og jeg sidst». Alle gik da ud af Porten.
Imidlertid sneg Thore sig tilbage til Jomalebilledet, og tog en Sølvbolle fyldt med
Sølvpenge, der stod paa dets Knæ; Pengene heldte han i sin Barm, og ståk Armen
i Hadden paa Bollen. Derpaa skyndte han sig efter de øvrige. Disse havde savnet
ham, og Karle vendte om for at see, hvor han var bleven af. De mødtes indenfor
Porten, og da Karle saa at Thore havde Sølvbollen, løb ogsaa han til
Jomalebilledet. Han saa, at det om Halsen havde et tykt Smykke; for at faa det, vilde
han hugge Snoren over, hvormed det var fæstet bag ved Nakken, men han hug
i sin Ivrighed saa haardt, at Hovedet røg af Billedet, med et Brag saa stort at
alle undredes derover. Og i det samme kom Vagtmændene ind paa Rydningen,
og blæste i sine Horn. Tegnet besvaredes af andre Horn fra alle Kanter, og
Nordmændene skyndte sig nu alt hvad de kunde over Pladsen ind i Skoven. De
hørte Raab og Skrig bag sig paa Pladsen, thi nu vare Bjarmerne komne, og satte
efter dem. Det lykkedes dem dog at komme gjennem Skoven og over Sletterne
ned til Skibene, skjønt de hørte Bjarmernes Hærskarer følge dem i Hælene med
Raab og de fæleste Brøl. Karle og hans Folk kom først ombord og satte strax
afsted; Thore, der gik bagerst, og som skal have anvendt hemmelighedsfulde
Kunster for at forblinde Bjarmerne1, kom senest fra Land, især da hans store
Skib ogsaa var mindre let vindt at faa i Fart. Karles Skib var derfor allerede
langt ude, da Thore satte Sejl til. De styrede begge tvers over Gandvik eller det
hvide Hav, og sejlede, da Nætterne endnu vare lyse, baade Nat og Dag, indtil
Karle en Aften lagde ind ved nogle Øer, hvor han lod kaste Anker og bie paa
Strømfald, fordi der var en svær Søgang lige foran dem2. Da kom Thores Skib
efter og kastede ligeledes Anker. Thore lod sætte en Baad ud, og roede paa den,
ledsaget af nogle Mænd, hen til Brødrenes Skib. Her gik han ombord. Brødrene
hilsede ham venligt. Han forlangte, at Karle skulde udlevere ham Halsesmykket,
fordi, som han sagde, alle de fra Billedet tagne Kostbarheder med Rette tilkom
1 Der fortælles, at der gik to Mænd lige foran ham, bærende en Sæk, hvoraf han fra Tid til anden
fremtog noget der lignede Aske og snart strøede det i Sporene bag sig, snart kastede det fremover Skaren; hvoraf
Virkningen skal have været den, at Bjarmerne, da de kom frem paa Sletten, ej kunde see dem. Noget
lignende fortælles om Dronning Gunnhild, da hun forvildede Sporet for Finnerne (se ovenfor B. II. S. 218),
ogsaa, hun strøede noget, der lignede Aske. At Thore virkelig har gjort nogle slige Kunster, eller strøet noget
om sig, synes vist, da han siden pukkede derpaa, og tilegnede sig Fortjenesten af at de alle vare undkomne;
men hvor vidt han selv troede derpaa, er en anden Sag.
2 Dette maa have været et Sted ved Udløbet af det hvide Hav, maaskee ved Triostrova eller de tre
Øer yderst paa Trinnes-Halvøen, ved de af Ottar saakaldte Terfinners Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
