Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 OLAF HARALDSSØN
ham, hvem alle de øvrige skyldte at de slåp heelskindede bort, medens Karle
derimod havde bragt dem i den største Fare. Karle svarede: «Kong Olaf ejer
Halvdelen af alt det Gods, jeg vinder paa denne Rejse; og ham tiltænker jeg
Smykket. Henvend dig herfor til ham, om du vil, thi det er muligt at han ej
vil befatte sig dermed, fordi jeg tog det af Jomalen». Thore sagde nu, at de
skulde gaa i Land paa Øen og skifte sit Bytte. Men Gunnstein svarede at det
just nu var Strømskifte og Tid til at sejle. I det samme lettede de Anker, og
da Thore saa det, gik han atter ned i Baaden og roede til sit eget Skib. Brødrene
vare allerede langt forud, førend han kom under Sejl, og saaledes gik det en Tid,
at de altid vare i Forvejen, skjønt ogsaa Thore sejlede alt hvad han kunde, indtil
de kom til Geirsver, hvor den første ordentlige Havn og Bryggeleje fandtes for
dem, som kom østfra1. Her ankom de begge en Aften, og lagde ind i Havnen,
Thore inderst, og Karle længer ude. Da man havde tjeldet paa Thor es Skib,
gik han, ledsaget af et talrigt Følge, op paa Land, og hen til det Sted, hvor
Brødrenes Skib laa. Han raabte ud til Skibet og bad dem komme i Land. De
gjorde saa; nogle faa Folk fulgte dem. Da begyndte Thore, som før, at fordre
at man skulde bringe Hærfanget op paa Land og skifte det. Brødrene svarede
at det ikke behøvedes, førend man var kommen hjem, hver i sin Bygd. Thore
indvendte, at det var Skik og Brug at skifte Hærfang snarest muligt, og ikke
saa ganske at stole paa Folks Ærlighed. Herom talte de en Stund sammen, uden
at kunne enes, og Thore gik bort. Men da han havde gaaet et lidet Stykke, vendte
han tilbage, befalende sit Følge at bie paa ham. Han raabte paa Karle og sagde
at han vilde tale i Eenrum med ham. Karle vendte om og gik hen imod ham,
men i det samme de mødtes, stødte Thore et Spyd i hans Bryst, saa at det stod
tvers igjennem ham, med de Ord: «her, Karle, kan du lære en Bjarkøing at kjende;
jeg tænkte nok ogsaa at du skulde faa Spydet Selshevner2 at føie». Karle døde
strax, og Thore og hans Mænd gik til deres Skib. Da Gunnstein og hans Følge
saa Karle falde, løb de til, toge Liget, bare det ombord, sloge Tjeldingerne ned,
trak Bryggerne op, hejsede Sejl, og skyndte sig afsted. Da Thore og hans Mænd
saa dette, kastede ogsaa de Tjeldene af, og søgte saa hurtigt som muligt at komme
efter; men da de hejsede Sejlet, brast Staget saa at Sejlet faldt ned tvers over
Skibet. Det varede længe, førend de atter fik Sejlet op, og dette forsinkede dem
1 Navnet Geirsver udtales nu skjødesløst, og udtaltes vel allerede i Oldtiden «Gjesver»; Været ligger
i Tuefjorden ved Magerøen strax vestenfor Nordkap.
2 Nemlig det Spyd, med hvilket Aasmund Grankellssøn havde hevnet Thore Sel ved dermed at
gjen-nembore Aasbjørn Selsbane; dette havde Aasbjørns Moder siden givet Thore med den højtidelige Opfordring
at hevne ham, se ovenfor S. 160. Det var Karle, som havde udpeget Aasbjørn for Aasmund, derfor gik
Hevnen ud over ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
