Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF UDBYDER LEDING
243
saaledes, at Gunnstein allerede vaç kommen langt, førend Thores Skib var i Fart.
Thore baade sejlede og roede af alle Kræfter Dag og Nat; det samme gjorde
Gunnstein, og det varede længe førend Skibene nærmedes, thi da man var
kommen forbi Kvænangen, begyndte Farten at gaa gjennem Sundene, hvor
Gunn-steins Skib var lettere at vende. Dog halede Thores Skib ind paa dem, saa at
de, da de kom til Lengvik strax østenfor Senjen, fandt det raadeligst at lægge
til Land og løbe op fra Skibet. Strax efter kom Thore, løb op paa Land og
forfulgte dem, dog lykkedes det dem at faa skjult sig ved en Kones Hjelp1, men
Thore og hans Mænd toge alt det Gods, der var ombord i deres Skib, fyldte det
med Steen i Stedet, førte det ud paa Fjorden, hug Hul i det og sænkede det ned.
Thore satte nu Farten lige hjem til Bjarkø, men Gunnstein og hans Mænd
nødsagedes til at søge hjem paa Smaabaade, og ganske hemmeligt, saaledes at de
kun rejste om Natten og laa stille om Dagen, indtil de kom ud af Thores Syssel2.
Gunnstein begav sig først hjem til Langø, men drog efter et kort Ophold der til
Kongen i Throndhjem, og fortalte ham om hvorledes det var gaaet paa
Bjarme-landsfarten. Kongen beklagede det meget, og lovede at skaffe ham Ret, saa
snart han kunde. Imidlertid forblev Gunnstein hos ham efter hans
Indbydelse3.
Tidligt den følgende Vaar (1027), kort efter at Finn Arnessøn og hans to
Brødre havde svoret Olaf Troskabsed, kaldte han Finn og andre af sine
Raad-givere til sig, og tilkjendegav sin Hensigt, at udbyde Leding, baade af Folk og
Skibe, fra det hele Land, for at være rede til at møde Kong Knut, naar denne,
hvad han nu maatte vente, vilde paaføre ham Krig. Han overdrog Finn Arnessøn
det Hverv at drage til Haalogaland for at udbyde Ålmenning paa Kongens Vegne,
fastsættende Agdanes som det Sted, hvor den skulde møde ham; han udnævnte
derhos nogle til at fare ind i Throndhjem og andre til at drage sydefter i samme
Ærende, saa at Budet altsaa udgik over det hele Land. Finn rejste nordefter
paa en Skude med henved 30 Mand. Da han kom til Haalogaland, stevnede han
Bønderne til Thing, fremførte Kongens Ærende, og krævede Leding. Bønderne
i de Hereder havde store ledingsdygtige Skibe, og de udrustede sig strax ifølge
Opbudet. Paa denne Maade drog Finn fra Hered til Hered nordefter; deels holdt
1 Ogsaa denne Kone skal efter Sagaen have anvendt Trolddom.
2 Heraf skulde det synes, som om ogsaa Thore havde Syssel paa Haalogaland, uagtet Sagaerne ellers
kun tale om at Sysselen paa Haalogaland var deelt mellem Haarek og Aasmund. Maaskee dog kun
Udtrykket her er unøjagtigt, og alene betegner det Strøg, hvor Thore havde Indflydelse. For Resten kan
det godt være muligt, at Thore, da han blev Olafs Hirdmand, fik den allernordligste Deel, eller Amd, i
Syssel (Amdarnes sysla); samt at Aasmund havde Ylfe- og Lofotens Syssel, maaskee ogsaa Stegen og
Salten.
9 Olaf den helliges Saga, Cap. 129, Snorre, Cap. 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
