- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
245

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

THORE HUNDS FRAFALD

245

Brystet paa Thore, og sagde at han strax skulde komme frem med Smykket.
Da tog Thore det af sin Hals, og rakte Finn det: han havde saaledes hidtil kun
søgt Udflugter. Thore gik nu bort, og ombord paa sit Skib, men Finn fulgte
ham med mange Folk, og begyndte at undersøge Rummene. Tæt ved Masten
nedenunder Dækket saa de to uhyre store Tønder. Finn spurgte hvad der var
i dem. Thore svarede at det var Drikkevarer. «Hvorfor giver du os da ikke noget
at drikke», spurgte Finn, «saa stort Forraad som du har?» Thore bød en af sine
Mænd at tappe noget ud af dem; det skede, og Drikken blev befunden at være
meget god. Nu forlangte Finn, at Thore skulde udrede Pengene. Thore, som
imidlertid havde gaaet frem og tilbage paa Skibet, og talt snart med en, snart
med en anden, bad Finn gaa op paa Land, saa skulde han betale der. Finn føjede
ham heri og Thore begyndte nu at udbetale Pengene i Sølv. Først kom han frem
med en Pung, hvori der var 10 Merker vejede, derpaa med mange Knytter, af
hvilke nogle indeholdt en Mark, andre en halv, ja flere endog kun nogle Ører.
Dette, sagde han, var Penge, som forskjellige Folk havde laant ham, da hans
egne Rejsepenge allerede vare opbrugte. Han gik ud paa Skibet igjen, og vendte
atter tilbage med en Deel mindre Summer, som han saaledes efterhaanden
udbetalte i Smaat. Dette medtog lang Tid, og det lakkede allerede mod Aftenen.
Man var imidlertid bleven færdig med Forhandlingerne paa Thinget, og de fleste
havde allerede begivet sig bort. Finn saa, at den ham omgivende Hob blev tyndere
og tyndere. Flere spurgte ham, om han nu ikke snart var færdig, og bad ham
skynde sig. Men endnu var ikke Trediedelen af Pengene betalt. «Det gaar seent
med Udbetalingen, Thore», sagde Finn, «og jeg seer, den gaar dig meget nær;
jeg skal derfor lade dig slippe nu for denne Gang, saa kan du betale Kongen selv
Resten». Med disse Ord stod Finn op for at gaa bort. «Det er mig kjært, Finn,
at vi skilles ad», svarede Thore, «og jeg har den bedste Vilje til at betale denne
Gjeld saaledes at hverken du eller Kongen skal synes at have faaet for lidet».
Finn gik nu til sit Skib og sejlede efter den øvrige Flaade, men Thore blev seent
færdig førend han kom ud af Havnen. Da Sejlet var oppe paa hans Skib, holdt
han ud paa Vestfjorden og siden ud til Havs, fortsættende Vejen sydefter langs
Kysten saaledes, at kun den øverste Deel af Fjeldene syntes over Vandet, ja
stundom endog Toppene selv skjultes. Da han kom syd til Englandshavet eller
Nordsøen, satte han lige over til England, hvor han siden begav sig til Kong
Knut, der tog meget godt imod ham. Det viste sig da, at Thore havde en Mængde
Løsøre, og at han var i Besiddelse af alt, hvad saavel han, som Karle og
Gunnstein havde vundet i Bjarmeland. I de store Tønder var der dobbelt Bund; kun
det ubetydelige Rum mellem Bundene indeholdt Drikke, for øvrigt vare Tønderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free