Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
OLAF HARALDSSØN
fyldte med Graaskind, Bæver- og Sobelskind. Finn Arnessøn drog imidlertid
med den Flaade, han havde samlet, til Kong Olaf og fortalte ham hvorledes det
var gaaet ham med Thore. «Jeg formoder», sagde han, «at han er dragen til
England for at slutte sig til Kong Knut; og os er han vist til meget lidet Gavn». «Jeg
tror ogsaa», sagde Kongen, «at Thore er vor Uven, men jeg tænker altid det er
bedre at han er mig fjern, end nær»1.
Den samme Vinter (1026—1027) havde Aasmund Grankellssøn været i sin
Syssel paa Haalogaland, og opholdt sig hos sin Fader Grankell. Til dennes Gaard
havde der fra gammel Tid ligget et Udvær, hvor der baade var Sæl- og
Fugle-Fangst, Eggvær og Fiskevær. Men Haarek i Thjotta havde tilegnet sig det, og
i flere Aar haft al Nytte deraf. Nu meente Aasmund og hans Fader, at de kunde
nyde godt af Kongens Hjelp i enhver retfærdig Sag, og begave sig derfor om
Vaaren til Haarek med Bud og Jærtejner fra Kongen, at han skulde afstaa fra
sine Fordringer paa Været. Haarek vilde ikke høre noget herom. Han paastod
at Aasmund havde faret med Usandhed for Kongen, og at han selv havde Retten
paa sin Side. «Du burde dog, Aasmund», sagde han, «lære at holde Maade, om
du end nu tror at være en stor Mand, fordi du har Kongen i Ryggen. Dette kan
nok ogsaa behøves, hvis det skal kunne lykkes dig at dræbe Høvdinger og gjøre
dem til Ubodemænd, og plyndre os, der hidtil troede at kunne holde vore
Jevn-baarne Stangen, end sige saadanne som dig, der ikke paa langt nær ere vore
Ligemænd, hvad Æt og Byrd angaar». «Det faa nok mange at føie», sagde Aasmund,
«at du, Haarek, er frændestor og anmassende, thi mange sidde skjæve for din
Skyld; men til os skal det ikke nytte dig at komme med slig Uretfærdighed og
saadan Krænkelse af Lov og Ret, som denne». Dermed skiltes de. Haarek sendte
10 eller 12 Huuskarle med et stort Rofartøj til Været, hvor de efter hans
Befaling toge al den Vejdefang, de kunde faa, og ladede Fartøjet. Men da de vare
færdige til at drage hjem, kom Aasmund over dem med 30 Mand, og bød dem
give Slip paa altsammen. De vægrede sig derved, men Aasmund angreb dem,
og da han havde Overmagten, bleve de deels bankede, deels saarede, deels jagne
ud i Vandet, men al Fangsten bragt over fra deres Fartøj til Aasmunds. Haareks
Huuskarle kom hjem og bragte deres Herre denne Efterretning. «Der skeer nu
mangt og meget», sagde han, «som er nyt og uhørt; det har aldrig før hændt sig
at mine Mænd have faaet Bank». Imidlertid talte han intet videre derom, og
var tilsyneladende nok saa lystig. Om Vaaren lod han en tyvesædet Snekke
udruste paa det ypperligste, bemandede den med sine Huuskarle, og begav sig
ifølge Opbudet til Kongen, hos hvem han traf Aasmund. Kongen lod sig det
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 135. Snorre, Cap. 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
