Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORODD SNORRESSØN I JEMTELAND
249
derhen, men forbleve hjemme paa Thorars Gaard, medens han mødte frem og
foredrog deres Ærende. Men den hele Thingalmue svarede eenstemmigt, at de
ingen Skat vilde betale Norges Konge; nogle fordrede endog at Sendebudene
skulde hænges, andre, at de skulde blotes til Guderne. Der fattedes endelig den
Beslutning, at man, under Paaskud af at de maatte oppebie Skattens Inddrivelse,
skulde holde paa dem, indtil Sviakongens Sysselmænd kom, for at disse da efter
Overlæg med Landets Folk kunde nærmere bestemme deres Skjæbne. Man skulde
fordele dem to og to rundt om paa Gaardene, og imidlertid behandle dem vel,
saa at de ej merkede Uraad. Thor odd forblev saaledes selv anden hos Thorar
Lagmand. Da Julen kom, blev der holdt et stort Gjestebud og Sammenskudslag
hos Thorar, og mange Bønder vare forsamlede i hans Thorp. Ikke langt fra var
der et andet Thorp, hvor Thorars Svoger, en rig og mægtig Mand, boede. Det
var sædvanligt, at Svogrene tilbragte hver sin halve Deel af Julen i Gilde hos
hinanden; først skulde Gildet staa hos Thorar og siden flyttes over til Svogeren.
Ved Gildet hos Thorar sad Svogrene lige over for hinanden, og Thorodd lige over
for Svogerens voxne Søn. Der blev drukket sterkt, og under Drikken blev der,
som det ofte var Skik og Brug, anstillet Sammenligninger mellem anseede Mænd.
Her stillede man Nordmænd og Sviar op mod hinanden. Der blev talt meget
ivrigt herom, idet man sammenlignede de da værende og forrige Konger, og talte
om de sidste Fiendtligheder mellem begge Riger. Da sagde hiin Bonde-Søn: «Ja,
have end vore Konger mistet flere Folk, da ville nok Sviakongens Sysselmænd,
naar de efter Juul komme søndenfor, gjengjelde det med 12 Mands Liv; stakkels
eder, I vide nok ikke, hvorfor I her holdes tilbage». Thorodd merkede sig disse
Ord, idet ogsaa mange andre lo ad Nordmændene og spottede deres Konge.
Overhoved udiode Jemterne sig nu, da de havde faaet noget i Hovedet, om mangt
og meget, hvorom Thorodd ikke forhen havde haft nogen Anelse. Ud paa Dagen
fandt Thorodd og hans Ledsager Lejlighed til at tage sine Vaaben og Klæder og
lægge dem i Beredskab, og om Natten, da alle de andre sov, flygtede de bort til
Skovs. Men Morgenen efter savnede man dem, og søgte efter dem med Sporhunde.
De bleve fundne, grebne, førte tilbage til Gaarden og stængte ind i en dyb Kjelder
nedenunder en Skemme eller et fritstaaende Huus. De fik kun lidet Mad, og
ingen flere Klæder, end dem, de havde paa sig. Nu kom den Tid, da Thorar skulde
til Gilde hos sin Svoger. Han fulgte ham med alle frie Mænd paa Gaarden, men
satte sine Trælle til at passe paa Fangerne. Trællene, der havde faaet et godt
Forraad af Driklee, og nu kunde raade sig selv, gjorde sig allerede samme Aften
meget lystige, og da de bleve drukne, enedes de om at give Fangerne Mad, for
at de ingen Mangel skulde lide. Thorodd fornøjede dem til Gjengjeld med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
