Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF JARLS OPSTAND MOD KNUT
253
i Danmark, hvori det hed at Kong Knut bød dem tage hans Søn Hardeknut til
Konge paa Viborg Thing, og sværge ham Troskabs-Ed; Brevet skal være blevet
forsynet med det kongelige Segl, hvilket Dronningen ved List skal have faaet
fat paa. Da Knut siden havde forladt Danmark, skal Ulf have tilstevnet et
almindeligt Thing for hele Danmark i Viborg. Her skal han have sagt, at saavel
han, som mange andre Høvdinger havde forestillet Knut, hvor misligt det var
for de danske Mænd at sidde uden Konger; at de forrige Danekonger havde
fuldkommen nøjet sig med at beherske Danmark alene, ja at der endog var en Tid,
da der herskede flere Konger paa een Gang, men at Faren ved at være uden
Konge nu var saa meget større, som man med det første kunde vente Ufred af
Norges og Sveriges Konger. Kong Knut havde da, som han foregav, erkjendt
Rigtigheden heraf, og derfor ved Afskeden fra ham givet ham sin Vilje tilkjende,
at Hardeknut skulde tages til Konge over Dane vældet. Til yderligere Bekræftelse
herpaa skal Ulf have ladet Brevet oplæse, og som en Følge deraf skal Hardeknut
være tagen til Konge, dog saaledes at Ulf blev den egentlige Regent1. Ifølge
Saxo skal Knut have indsat sin Syster Æstrid, som efter hans Beretning da endnu
ikke var gift med Ulf, til at styre Danmark i hans Fraværelse, og Ulf, som var
misundelig paa Knut, skal da under Paaskud af at ville treffe kraftige Anstalter
for at jage de Svenske bort fra Skaane, som de hvert Øjeblik anfaldt, have
udvirket at Kongen medgav ham fra England et Brev, hvori Æstrid fik den
Befaling, ufortøvet at efterkomme, hvad Ulf forlangte. Han skal nu have forlangt,
at hun skulde egte ham, hvilket hun heller ikke vovede at negte. Paa denne
Maade, siges der, «tilsneg han sig dette Egteskab, og begav sig siden af Frygt
for Knuts Hevn over til Sverige, hvor han gjorde fælles Sag med Rigets Fiender,
og foreslog Anund og Olaf at angribe, hiin Skaane til Lands, denne Sjæland til
Vands, idet han ogsaa selv kom med en Flaade fra Sverige. Men Bonden Haakon
af Stangeby, Kongens tro Tilhænger, skal have skyndt sig over til England, og
underrettet Knut om den truende Fare, hvorfor Kongen lønnede ham med tvende
Bols Jord i Skaane»2. Hvad der her fortælles om Ulfs Giftermaal med Æstrid,
er baade i og for sig usandsynligt, og strider desuden mod Tidsregningen, da vi
have seet, at Ulf allerede maa have været gift før 1018, i hvilket Aar hans Søn
Sven efter al Sandsynlighed var fød. Men man erfarer dog ogsaa heraf, at Ulf
ved et forfalsket eller i det mindste i svigagtig Hensigt erhvervet Brev tilvendte
sig Herredømmet i Danmark. Det var maaskee ikke udelukkende Herskesyge,
der bestemte Ulf til denne Handling. At Høvdingerne i Danmark vare misfor-
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 144. Snorre, Cap. 158. Fagrsk., Cap. 113.
2 Saxo, S. 516, 517.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
