Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
OLAF HARALDSSØN
skilles fra dem; men han viste dem Sporene af en Age-Vej, der vilde føre dem
rigtigt frem. Han bad Thorodd hilse Kong Olaf fra ham og sige, at han var den
Mand, som han fremfor Alt havde Lyst til at lære at kjende; «dog», sagde han,
«vil Kongen neppe sætte synderlig Priis paa min Hilsen». Han tog derpaa
Sølvdisken, hvoraf han havde spiist, tørrede den med Dugen og bad Thorodd give
Kongen den, naar han overbragte hans Hilsen. Derpaa sagde han dem Farvel,
og de kom uden videre Æventyr tilbage til Throndhjem, hvor Thorodd strax
fremstillede sig for Kongen i Nidaros, fortalte hvorledes det var gaaet ham, hilsede
ham fra Arnljot og overrakte ham Sølvdisken. Kongen beklagede, at Arnljot
ikke havde fulgt med, og at en saa udmerket Mand skulde være kommen i en saa
mislig Stilling. Der tales ikke om, hvad han for øvrigt sagde om Jemternes
Uvillighed til at underkaste sig hans Herredømme, og deres lumske Færd mod hans
Sendebud, hvilke, som man maa formode, alle, med Undtagelse af Thorodd og
hans Kammerat, bleve dræbte, da de svenske Sysselmænd ankom. Thorodd fik
siden, da Sommeren kom, Tilladelse til at vende tilbage til Island, og skiltes
venskabeligt fra Olaf. Men om Jemtelands Underkastelse var der ikke længer nogen
Tale1.
75. Kong Olafs Krigstog mod Danmark.
Da Vaaren kom, gjorde Olaf sig rede til at drage fra Throndhjem i Spidsen
for en Krigshær, han imidlertid havde ladet samle. Med denne Udrustning havde
han ej alene til Hensigt at være rede til at modtage Knut, om han vilde angribe
Norge; men han agtede ogsaa, i Forening med Sviakongen, at forekomme Knut,
og angribe Danmark, medens han endnu var langt borte. Dertil var Tiden saa
meget mere belejlig, som Knuts Statholder, Ulf Jarl, havde benyttet sig af hans
Fraværelse til at gjøre et Forsøg paa at løsrive sig. Den egentlige Sammenhæng
hermed angives noget forskjelligt. I vore Sagaer heder det, at Ulf Jarl en Høst,
efter al Sandsynlighed Høsten 1025, rejste over til England, hvor han og
Dronning Emma aftalte den Plan, han siden udførte. Dronningen skal i Forening
med Ulf have ladet et Brev opsætte i Kongens Navn til de fornemste Høvdinger
rollen her, og hans Æventyr træde saaledes i Forgrunden fremfor hvad der egentlig skulde være
Hovedsagen, de øvrige Sendebuds Skjæbne og Jemternes videre Foretagender, at Beretningen ej kan være bleven
formet og opbevaret i Norge, men derimod maa have været Thorodds egen, der paa Island er gaaen fra
Mund til Mund, og senere er bleven indsat i de norske Kongesagaer af islandske Bearbejdere, f. Ex. Are
frode, der modtog mange Beretninger af Thorodds Syster Thurid. Om nu Thorodd med Flid har opdigtet
dette Æventyr om Troldkvinden, for at gjøre sig mere interessant, eller en sand Begivenhed ligger til
Grunden, f. Ex. at Kjøbmændene kunne have været dræbte af andre Stimænd, og at Arnljot forjog disse, er
vanskeligt at sige.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 137. Snorre, Cap. 152.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
