Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG OLAFS TOG TIL DANMARK
255
derfor heller ikke været stort at lide paa. Rejsen sydefter maa have gaaet meget
langsomt, idet man paa forskjellige Steder oppebiede Ledingstropperne. Navnligen
var dette Tilfældet paa Søndmøre, hvor Kongen, som det udtrykkeligt heder, laa
længe i Herøerne for at vente paa sine Folk. Herfra var det, at han sendte Karl
den mørske til Færøerne, som det ovenfor er omtalt. Da han kom søndenfor Stad,
eller til Fjordefylke, samlede endnu flere Folk sig til ham fra Herederne. Men
da han kom til Hordaland, fik han høre at Erling Skjalgssøn var dragen af Landet
med mange Folk og fire eller fem Skibe, hvoriblandt den store Skejd, som han
selv styrede, og tre Tyvesesser, der styredes af hans Sønner, og at han havde
taget Vejen til England for at begive sig til Kong Knut. Hvor vidt Olaf fik
Tropper i nogen betydelig Mængde fra Hordaland og Rogaland, siges ikke; det
fortælles kun, at han, da han drog øster langs med Landet, havde en meget stor
Flaade, nemlig halvfjerdehundrede (480) Skibe. Selv styrede han et meget stort
Skib, som han havde ladet bygge Vintren forud, og givet Navnet Visunden,
fordi det som Forstavns smykke havde et forgyldt Visundehoved1.
Olaf kom neppe til Viken, førend den meste Deel af Vaaren og en Deel af
Sommeren var gaaet hen. Knut var imidlertid kommen tilbage fra Rom til
England. Han havde paa sin Rejse med rund Haand uddeelt Gaver, for at vise sin
Magt og Rigdom, og overalt havde han mødt stor Udmerkelse. Ved sin Indflydelse
hos Paven og Kejseren havde han skaffet saavel sine Erkebiskopper Nedsættelse
i de overvættes Summer, der fordredes af dem i Betaling for Pallium, som sine
øvrige Undersaatter, der droge til Rom, Sikkerhed og Fred for alle Ubehageligheder
og Udsugeiser ved Rejsen gjennem Alpepassene. Han havde ogsaa under
Paaskefesten været tilstede ved Kejser Konrad den 2dens Kroning. Det var, som han
selv skrev i et Brev, hvilket han kort efter sendte forud til England, hans Hensigt
at rejse lige tilbage til Danmark ad samme Vej, han drog ud derfra, for efter
Danernes Raad at slutte Fred og komme til Forlig med de Folk, der, om det havde
været muligt, og Gud ikke havde gjort deres Tapperhed til intet, vilde have
berøvet ham baade Liv og Rige2. Dette sigter enten til en allerede tidligere sted-
1 Ved visundr, Tydsk «Wisent», forstode vore Forfædre Bison- eller Pukkel-Oxen.
2 Om dette Brev, der meddeles af Ingulf, Florents og Viljam af Malmsbury, se ovfr. S. 212, 213.
Brevets Egthed er vistnok ikke hævet over enhver Tvivl, men dets Indhold synes dog i alle Fald at grunde sig
paa sikre Efterretninger; det kan ikke være yngre end Ingulfs Tid (c. 1090), og hvad det nævner om Knuts
Sammentref med Pave Johannes, Kejser Konrad og Kong Rudolf i Rom under Paasken, stemmer godt
med Wippos Beretning. At Knut i Brevet kalde sig Danernes, Nordmændenes og en Deel af «Sviarnes»
Konge, er i sin Orden, da han, som vi have seet, gjorde Fordring paa Norges Trone; «Svaverne» er snarere
Slaverne eller Venderne, end Sviarne. Om Knuts Romerrejse siger Fagrskinna, Cap. 17, at han tiltraadte
den fra England og drog som Pilegrim, med Stav og Skreppe, men havde mange Heste med sig, kløvjede
med Guld og Sølv, og dertil tog saa meget af Kejserens Gods, som han behøvede; at Kejseren selv mødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
