Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
OLAF HARALDSSØN
funden Kamp, eller til at han endnu i Rom maa have faaet noget Nys enten om
Ulfs eller de forbundne Kongers Foretagender. Da vi, trods hans udtrykkelige
Ord i dette Brev, see ham opholde sig i England og der udruste en Hær, førend
han drog til Danmark, er det tydeligt, at han paa Rejsen til Danmark,
rimeligviis medens han opholdt sig i Flandern, maa have faaet saadanne Efterretninger
om Sagernes betænkelige Stilling i Danmark, at han har forandret sin
Bestemmelse, og skyndt sig til England, for der i Hast at bringe en Hær paa Benene,
og med den drage over til Danmark. Det var sandsynligviis den før omtalte
Haakon af Stangeby, der bragte denne Efterretning. Man maa derfor i Norge
og Sverige en Tidlang ikke have været ganske vis paa, hvor Knut opholdt sig.
Da Olaf kom til Viken, lod han flittigt spørge derom, men alt, hvad han tilsidst
erfoer, var, at Knut skulde være i England og havde store Udrustninger fore, i
den Hensigt at bekrige Norge. Da han saaledes ej nøje vidste, hvor han skulde
møde Knut, og hans Hær var saa stor, at han ikke uden megen Ulempe kunde
opholde sig paa eet Sted, hvorover ogsaa Ledingsmændene knurrede, besluttede
han, kun at beholde den meest udsøgte Deel af Hæren hos sig, tilligemed alle
Lendermændene, men sende de øvrige hjem. Hans Flaade bestod dog endnu af
60 store Skibe, og med den drog han ned til Sjæland, hvor han begyndte at herje
vidt og bredt. Paa samme Tid herjede Kong Anund paa Skaane, ligeledes med
en Flaade af 480 Skibe. Han og Olaf mødtes, og de forkyndte offentligt saavel
for deres egne Tropper, som for de Indfødde, at det var deres Hensigt at
underkaste sig Landet. Mange skulle ogsaa have været tvungne til at gaa dem til
Haande. Ulf Jarl gjorde ingen Modstand, men drog med Hardeknut til Jylland
og opbød der en Hær og Flaade, for, som han sagde, at værge dette Landskab
mod de forbundne Konger, hvilke han imidlertid lod skalte og valte i Sjæland
og Skaane, som de vilde. Aabenbart at forene sig med dem vovede han vel ikke
nu, siden Knut var kommen tilbage til England og hvert Øjeblik ventedes med
en Hær. Han foretrak at antage en tvetydig Stilling, hvorved han, om det
behøvedes, kunde give sig Udseende af at have villet varetage Knuts Interesser,
medens han dog vistnok nærmest tænkte, i Hardeknuts Navn at bruge den samlede
Hær mod Knut og til sin egen Fordeel1.
ham og fulgte ham til Rom, at han oprettede Hospitaler paa Vejen, gav Gods til hellige Stiftelser, og underholdt
alle de Mænd, der paa deres Romerrejse trængte til Understøttelse, saa at de ej behøvede at tigge. Ingen Mand
af den danske Tunge, heder det, har faret med saadan Anseelse til Rom. Der anføres og et Par Vers af Sighvats
Knutsdraapa, hvor det udtrykkeligt heder, at Knut drog til Rom med Stav i Haand, men at han ved
Clus-Petrus, rimeligviis Clausen i Tyrol, afkortede Vejen, d. e. vel, at han derfra skyndte sig hjem,
sandsynligviis paa Grund af de modtagne Efterretninger. Knuts øvrige Hændelser og Bedrifter paa denne Rejse
tilhøre nærmest Danmarks og Englands Historie, se derom især Lappenberg, Gesch. Englands, I. S. 476, 477.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 141, 144, Snorre, Cap. 155, 158. Fagrskinna, Cap. 100, 113.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
