Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
OLAF HARALDSSØN
sig. Men med eet, inden de vidste Ordet af, kom en umaadelig Vandmasse
fossende ned, oversvømmede Bredderne, og drev store Trær mod Skibene, der lede
stor Skade. De som stode paa Land, og mange af dem, som befandt sig paa
Skibene, druknede. Alle, som kunde komme til, kappede Landtougene, og Skibene
dreve i den største Forvirring ud efter Aaen. Den store Drage, paa hvilken Kong
Knut befandt sig, drev med Strømmen lige hen til Kongernes Flaade, hvor den
omringedes og blev angreben fra alle Kanter. Men da Skibet var meget højere
end de fiendtlige Skibe, og forsynet med en talrig og stridbar Besætning,
forsvarede det sig, indtil Ulf Jarl, der nu fandt bedst Regning ved at understøtte
Knut, lagde til og begyndte en Kamp. Knuts øvrige Skibe, af hvilke mange
havde ligget udenfor Aaen, og derved undgaaet Ødelæggelsen, samlede sig nu
ogsaa om ham, og Olaf og Anund merkede at der for Øjeblikket intet mere var
at udrette, men at de maatte lade sig nøje med den Fordeel, de allerede havde
erhvervet. Selv havde de ingen Folk mistet, Knut derimod en stor Mængde.
Men de skjønnede, at dersom de forbleve længer der, og biede indtil Knut fik sin
store Flaade samlet, vilde et Nederlag være dem vist. De besluttede derfor at
drage østover, og saaledes endtes dette merkelige Slag1. Begge Parter tilskreve
1 Paa denne Maade beskrives Helgeaa-Slaget i Olaf d. heil. Saga, Cap. 145, 146, og hos Snorre, Cap.
159, 160. Beskrivelsen synes at hidrøre fra et Øjevidne og bærer fuldkommen Troværdighedens Præg.
Saxo derimod fortæller det anderledes (S. 518—520). Knut, siger han, hørte af Sjælandsfarerne, at Anund
(Omundus) havde besat Skaane med en Landshær, Ulf Helgeaa med en Flaade. Derfor drog han selv mod
Anund, men sendte en Flaade mod dem, der laa i Helgeaa. Han overvandt Anund i et stort Slag ved
Stange-bjerg. Ved Efterretningen herom vilde Flaadens Anførere ej staa tilbage for ham i Tapperhed, men
besluttede at angribe Fienden. Denne havde besat en 0 i Elven, og for at komme til den byggede de fra en
anden 0 en Dæmning til hiin over den mellemliggende Arm af Elven, der her udvider sig ligesom en Indsø.
Ulf, der her optræder som den fiendtlige Anfører, bød sine Folk ikke forstyrre de Danske i Arbejdet, da de
selv derved beredede sig Undergang, men kun siden, naar de gik over, at angribe dem med Kastespyd og
Pile. Da Arbejdet var fremskredet, opstillede Ulf sine Folk i Slagorden paa den anden Side, som om han
vilde formene Danerne Overgangen. Derover bleve disse saa hidsige paa at begynde Angrebet, at de i
altfor store Masser stormede ud paa Broen, der brast under dem, hvorved de alle sammen ynkeligt druknede.
Imidlertid begyndte Ulf at frygte for den sig nærmende Knuts Hevn, og besluttede derfor ved en List at
frelse sig. Han lod om Natten sin Hær forlade de større Skibe og bragte den hemmelig over paa den anden
Side. Da Knut om Morgenen angreb Skibene, merkede hans Folk, at de vare tomme. Kongen lod derpaa
Indsøen undersøge, og de omkomnes Lig begrave ved Aasum. Ved denne Beskrivelse af Slaget er det først
og fremst at merke, at Valpladsen henføres til et andet Sted, end i Sagaerne. Disse henlægge den yderst
ude i Aaens Munding, saaledes at endog en Deel af Knuts Flaade ligger ude paa Havet. Saxo derimod taler
om at Elven paa dette Sted udvider sig til en Sø; han lader Knut begrave sine faldne Krigeres Lig ved
Aasum, der ligger ved den øvre, større Indsø, lige over for Christianstad, og lader ham i Forvejen overvinde
Anund ved Stangebjerg, der ligger endnu længer mod Nordvest i Nærheden af Vinsløv i vestre Gyinge
Hered. Ifølge Saxo maa altsaa Knut have gaaet i Land i Skaane, og sendt Flaaden fra sig omkring Falsterbo,
medens han selv med en Landhær er marscheret tvers igjennem Skaane til Gyinge Hered, har der stødt
paa Anund ved Stangebjerg, og er siden dragen sydøstefter til Helgesjø, hvor den fiendtlige Flaade
imidlertid har bestaaet en Kamp med hans egen. Dette afviger ganske fra, hvad Sagaerne fortælle, og er tillige
heel usandsynligt i Forhold til de øvrige Omstændigheder, thi de forenede Konger vilde vel neppe, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
