Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGERNE OLAF OG ANUND HERJE I DANMARK
259
kunde kjøbe Danmark med Staalet1. Olaf maatte skynde sig bort saa hurtigt
som muligt, og undgik med Nød og neppe at falde i Knuts Hænder. Knut sejlede
ind i Havnen2, uden at forfølge ham, da hans egne Folk vare trætte og trængte
til Hvile. Olaf og Anund, som vidste at Knuts Hær var meget større end deres,
og som vel derfor heller ikke torde vove sig igjennem Øresund, hvilket Knut
nu beherskede, styrede, stedse herjende, øster forbi Skaanes Kyst i den Hensigt
at naa den svenske Grændse3. Da de kom til Helge-Aa*, lagde de op i den. Her
hørte de, at Knut fulgte efter dem og besluttede derfor at oppebie ham her, hvor
der var bedst Anledning til at berede ham en varm Modtagelse. I denne Hensigt
lod Olaf den Indsø, hvorfra Helgeaaen løber ud, og ved hvilken Staden
Christianstad nu ligger, tilstoppe i Udløbet ved en Dæmning af Torv og Træ, og tillige
ved Diger og Grave forene med andre Smaasøer, saa at den steg højt over sine
Bredder; i Elvelejet lod han derimod styrte en Mængde fældte Trær. Imidlertid
passede Kong Anund paa Flaaden. En Aften meldte hans Spejdere, at Knuts
Flaade nærmede sig, og ikke havde langt til Land. Da lod Anund blæse til Strid,
Tjeldingerne bleve nedtagne, Mandskabet væbnede sig, og man roede efter hans
Befaling ud af Havnen, og lagde sig strax østenfor Indløbet, hvor Skibene
sammenføjedes og ordnedes til Striden. Det var imidlertid for sildigt om Aftenen
til at begynde noget Slag, og Knut, som saa, at den fiendtlige Flaade havde
rømmet Havnen for ham, lagde derfor ind med sine Skibe. Hans Flaade var saa
stor, at heldigviis ikke alle Skibene fik Rum i Havnen, men den største Deel laa
ude paa Havet. Imidlertid sendte Anund et Iilbud til Kong Olaf om at Knut
var kommen. Strax lod han Dæmningen gjennembryde, og skyndte sig derpaa
om Natten ned til sine Skibe. Den følgende Morgen, da det var lyst, befandt
en Mængde af Knuts Folk sig oppe paa Land, hvor de samtalede og fornøjede
1 Dette fortælles af Saxo, S. 517, og klinger saa rimeligt, at der ikke er mindste Grund til at betvivle
Troværdigheden deraf.
1 Da det heder, at Olafs Skibe laa ved nogle Øer, der neppe kunne være andre end Amager og
Saltholm, eftersom Beretningen viser, at han ej kan have fjernet sig langt fra den skaanske Kyst og Anunds
Flaade, maa man antage, at den Havn, i hvilken Knut løb ind, og i hvis Nærhed Olaf havde holdt sit Thing,
var Kjøbenhavn, der i saa Fald her for første Gang omtales.
* At Olaf og Anund virkelig søgte at underkaste sig danske Landskaber, men forgjæves, viser Sighvats
Ord i Knutsdraapa: «De tapre Fyrster formaaede ej paa deres Tog at underkaste sig Danmark; da lod
Danernes Fiende skarpt herje Skaane».
4 Helgeaa, der er en kort, men bred Strøm, som forbinder en Række af Søer, hvoriblandt den store
Helgesjø, ved hvilken Christianstad ligger, med Østersøen, var i hine Tider ikke langt fra den svenske
Grændse, da Bleking paa den Tid endnu tilhørte Sverige. Dette viser sig deels deraf, at Olaf den helliges
Saga, Cap. 147, Snorre, Cap. 161, udtrykkelig siger at Olaf og Anund strax efter Slaget i Helgeaa sejlede
øster langs Sviakongens Rige (hvortil altsaa Bleking maatte høre) og lagde ind i Barvik, der saaledes selv
maa søges i Bleking, deels deraf at Cap. 155, Snorre, Cap. 168, fortæller at han fra Barvik lod sine Skibe
bringe «øster til Kalmar».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
