Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERLING SKJALGSSØNS FALD
277
Han drog afsted med sine faa Skibe og de Folk der vilde følge ham. Allerede under
sin Fart ud af Viken merkede han at der kun var liden Hjelp at faa enten i Penge
eller af Folk, thi alene de, der byggede Øer eller Udnæs sluttede sig til ham,
sand-synligviis mere af Tvang end med deres gode Vilje. Saaledes gik det ogsaa paa
hans Fart længer vestover. Han fik kun Folk og Pengeunderstøttelse for saa vidt
det kunde falde sig paa hans Vej, men gik sjælden eller aldrig i Land, da han
overalt merkede at Landet var sveget fra ham. Hans Fart var langsom, da han
kun fik daarlig Vind, og det var allerede ved Vintr ens Begyndelse. Han laa meget
længe mellem Seløerne strax vestenfor Lindesnes, og fik der vide af Kjøbmænd,
hvad der foregik nordenfor. Saaledes underrettede man ham om, at Erling
Skjalgs-søn havde en stor Skare samlet paa Jæderen, og at hans Skejd, saa vel som mange
andre Skibe, der tilhørte Bønderne, Skuder, Langskibe og store Rofartøjer, laa
sejlfærdige ved Kysten. Kongen vovede sig da nord til Eikundasund, hvor han
en Stund blev liggende. Da spurgte han og Erling gjensidigt til hinanden, og
Erling drog endnu flere Folk sammen. Thomasmessedag (den 21de December)
blæste der en hvas Søndenvind; det var tillige Regn og Slud, og Kongen lagde
derfor ud, i Haab om at komme i en Hast og ubemerket forbi Sole og Erlings
Flaade. Erling fik imidlertid over Land Nys om Kongens Afrejse, og lod strax
blæse til Opbrud for sin hele Hær. Dog kom Kongen forbi Jæderen førend han
var ganske færdig. Det var hans Hensigt at søge hen i de indre Egne af
Bukn-Fjord, for, om muligt der at faa sig Folk og Penge. Dog var Erlings Flaade i
Hælene paa ham, og nærmede sig mere og mere, da de Skibe, hvoraf den bestod,
vare lette og intet andet havde at bære end Folk og Vaaben, medens derimod
Kongens Skibe, der havde ligget ude den hele Sommer, Høst og Vinter, vare
op-svulnede og dertil tungt ladede. I Spidsen for den fiendtlige Flaade sejlede Erlings
store Skejd, der gik hurtigere end de øvrige Skibe. For ej at fjerne sig for meget
fra dem, bød han sine Mænd at tage Rev i Sejlene. Da Olaf merkede dette, og
nødig vilde komme i Kamp med den hele Flaade, der var hans langt overlegen,
søgte han ved list at lokke Erling fra sit Følge, for at kunne gjøre det af med ham
alene, inden de andre kom efter Han befalede i den Hensigt sine Mænd at lade
Sejlene synke og stikke Aarerne ud, som om de af alle Kræfter søgte at komme
afvej en, medens de derimod i Virkeligheden skulde sagtne Farten saa meget som
muligt. Da Erling saa dette, troede han at de anstrengte sig til det yderste og
bød derfor sine Mænd tage Revene ud og sætte afsted efter dem ?aa hurtigt de
kunde. Paa den Maade fik Skej den atter et betydeligt Forspring. Da Olaf kom
forbi Tungenes, skjulte dette ham for Erling, der troede at Kongen fremdeles
sejlede videre alt hvad han kunde. Men i dets Sted lagde Kongen sig i Sundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
